Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

torsdag den 23. maj 2013

Ukrudt og pesto

Det blev til en omgang frisk pesto i dag.

Haven bugner af grønt, især skvalderkål ;0) - så der blev samlet skvalderkål, de helt nye fine skud og der blev også lige plukket et håndfuld kinaløg. 

Til disse to grønne blev der tilsat soltørrede tomater, hvidløg, citronsaft, saltmandler ( fremstillet af mig) 
lidt Picobello ost og olivenolie.



Det blev til den herligste pesto som blev nydt til de ovnbagte grønsager, kyllingbrystet der var grillet og knækbrød af ene frø. 

Nu er jeg/ vi mætte og veltilpasse  - kaffen er på vej :)

Dejlig aften til jer alle derude.

mandag den 21. januar 2013

Eftermiddagssnack - uhmm


Kender I det ? - har bestemt at der ikke skal spises kage eller andet med mel og sukker og alligevel bliver man pludselig syg efter et eller andet SØDT

Hehe, jeg havde glemt nogle lækre saftige økologiske appelsiner og sådan en blev til en lækker snack sammen med lidt græsk yoghurt, mandler og en enkelt tørret abrikos :)

Har du også lyst til at prøve så tryk her :)



mandag den 16. januar 2012

Retter af hakket kød :)



Til hakket kød bruges småkød og mellemskært eller lignende mindre reelt kød, der ikke er så dyrt som skært kød. Kødet vaskes af med et klæde, sener og hinder fjernes, og kødet hakkes på kødmaskine.

Sener, hinder og lignende, som er pillet af kødet, koges med lidt salt til en suppe, som kan bruges til sovs. Man kan godt bede slagteren hakke kødet, når man ser, hvilket kød han tager, hvorimod man ikke bør købe det kød, som ligger færdighakket i forretningen.


Ovnstående fandt jeg i Køkkenbogen, foreningen af danske husholdningslærerinder.

Grunden til jeg lige faldt over det i dag, var at manden min, drømte om hakkebøf med sovs og kartofler. Det plejer at være min mor der laver den ret, men jeg forbarmede mig og lavede den til UG med kryds og slange - ifølge manden min.

P.s. Jeg købte hakket kød og jeg har ikke set kødet det blev hakket fra - dårlig husmor ;0(


onsdag den 3. august 2011

Gazpacho

Søgte og søgte efter en opskrift på gazpacho, men egentlig fandt jeg dem kedelige og ikke interesante, man kan jo ikke leve af koldskål hver gang det er varmt.

Så poppede der en opskrift op på gazpacho med vandmelon.
Klidmosters blog indeholder mad i alle afskygninger og jeg tror ikke man går forgæves hvis man kigger efter en opskrift:)
Jeg fik lavet en gazpacho, uhmm hvor den smagte og læskede.
Den fik en lille klat creme fraiche og så noget finthakket grøn chili fra drivhuset, hvorefter den blev serveret i et frosset glas.
IMG_7824
Opskriften har jeg selvfølgelig ændret lidt – vi er jo alle forskellige – og en opskrift er jo kun vejledende
Klidmosters gazpacho i let ændret udgave :)
1/4 vandmelon skåret i store tern
250 g tomat skåret i kvarte
1/2 chili med smag
1/2 rødløg
250 g squash i store tern uden kernerne og uden skræl
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk god olivenolie
1 spsk god eddike – gerne en hindbæreddike.
saften fra 1/2 – 1 citron
salt og peber

Alt blendes , smages let til , sættes i køleskab mindst et par timer hvorefter man smager til igen .

torsdag den 10. februar 2011

Hverdagsbilleder NO 4

 
Så er der en ny udfordring fra Hanne 
 
"Hønsefødder og gulerødder" - noget om madvaner
 
og hvor mærkeligt.
Har i dag været på biblioteket og lånt
 
Hønsefødder og gulerødder
af
Annette Danielsen
 
Nå, tilbage til dagens udfordring.
 
Vi spiser ikke for at leve
men lever for at spise.
 
Vi elsker mad, god mad.
 
Kan godt lide enkelhed i madlavningen, så man kan smage hver enkelt ting.
 
GOD MAD:
 
 
Vi bor på landet og har ænder.
 Racen er Moskus, den eneste race der ændre navn efter slagtning.
 
I supermarkedets frysedisk hedder den:
berberi.-and !
 
Vi spiser rigtig meget fjerkræ og altså også and,
Grillet, sprængt, stegt, røget.
 


En af favoritsalaterne.


Enkelt.

Hjemmebagt brød til er et hit.

fredag den 21. januar 2011

Klokken halv elleve en fredag aften

Ja, hvad laver jeg nu.

Jeg lover det er ikke ulykker ;0)

Det er gode sager.

Jeg har sat dej op til et vidunderligt brød.

Det skal bages i morgen efter arbejde.

Der er god grov speltmel, hvedemel og hakkede nødder i dejen.

Det halve bages som boller resten som et brød i en brandvarm ovn.

Uhmm, glæder mig allerede.

lørdag den 8. januar 2011

Uhm, kærlighedsbrød.

I dag er der blevet bagt.
Der er bagt et lækkert, lækkert brød

Opskriften, kan som det ses, findes hos Liselotte - Slagt en hellig ko.
Hun deler så gavmildt ud af sin kunnen, og hun er go`.

Brødet har jeg bagt næsten efter opskriften.
En opskrift på brød, er for mig kun vejledende - tror Liselotte har det ligeså-

Jeg har brugt 100 g emmermel fra Aurion og
500 g økologisk hvedemel samt 2 håndfulde hakkede nøddekerner.

Ligeledes er hævningen ændret, for ellers kunne det ikke passes ind i min dag.
Jeg satte brødet op i går aftes og bagte da jeg kom fra arbejde.

Og jeg skal lige hilse og sige at det er godt.
Det smager så de små engle ville synge, hvis de fik lov at spise af det, men det gør de ikke ;)





Tyk sprød skorpe og saftigt let knasende indre.

Velbekomme.

lørdag den 13. november 2010

Det dejligste besøg

Så er de taget afsted igen, de to dejlige unge mennesker.

Vi har haft besøg.

Det dejligste man kan tænke sig- mindstebarnet og hendes dejlige kæreste.

En kort tur til fyn indebar også et besøg hos mor og far.

Det er bare så hyggeligt. De slapper af, vi slapper af, der snakkes, der grines, der drikkes kaffe, der spises rå æblekage - lavet i fællesskab, vi er stille uden det er pinligt:)

Vi laver dejlig aftensmad:

Stegt lammekølle med hvidløg og rosmarin
Ovnstegte kartofler med dejlig olivenolie og rosmarin
Taziki lavet med drænet økologisk tykmælk(det var hvad køleskabet gemte)
revne gulerødder med rucola, citronolie og varme ristede pinjekerner
Og sidst men ikke mindst en dejlig rødvin.

Vi har nydt timerne i deres selskab, nu er det slut, men det er OK, for når det er godt er det ikke kvantiteten men kvaliteten der betyder noget.

onsdag den 3. november 2010

Det er .....

.. Risengrød med kanelsukker og smørklat - uhmm, hvor det smagte.

Kan i huske    - ren nostalgi :)

Da børnene var små, havde vi en grøddag om ugen, det var let, det smagte godt og det kostede ikke ret meget.

På et tidspunkt forsvandt den grøddag, ingen kan huske hvornår eller hvorfor. Måske fordi vi fik flere penge mellem hænderne, måske blev vi trætte af det, men nu er traditionen genoplivet :)

Vi var blevet enige om det skulle være byg-grød den første gang. Årsagen, at så ville manden godt lave mad :) . Men, men det var totalt umuligt af finde byggryn i vores by :( .

Et af de steder hvor jeg spurgte efter byggryn, stod der en ældre herre ved siden af mig, og hans kommentar var ; de unge aner jo slet ikke hvad det er. Det måtte jeg jo give ham ret i.

Det blev som overskriften siger; risengrød og så blev det mig der måtte lave den :)

Men i næste uge må jeg se at få bud til helskost i Odense- de må da ha' det, ikke???

søndag den 31. oktober 2010

Lang søndag lakker mod enden :)

Så er aftensmaden fortærret med stor fornøjelse - æggekage lavet af æg fra naboens høns med lidt sprødstegt bacon og ....... purløg ville mange nok sige. Men , nej det grøønne blev en snackpeber fra drivhuset .  Ja snackpebre er røde når de bor sydpå, men her på Fyn har vi ikke fået så mange røde, men de smager dejlig frisk og saftigt, også når de er grønne :)

Og ja, så gul var den, den æggekage.

Nu venter kaffen, sofa og trøjen der snart er færdig. En topdown cardigan , gratis mønster .

Cardiganen strikkes i flerfarvet, ren uldgarn, købt engang :) til næsten ingen penge. Garnet er ikke det blødeste, men den bliver varm og meget praktisk og det er rart at ha noget der kan tåle at blive brugt uden at alt kan ses på den.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...