onsdag den 31. august 2011

Årets første pres


Det er æblesæson, og jeg elsker det.
I mine gener gemmer der sig en samler.
Jeg har rigtig svært ved at se naturens gaver gå til spilde,
og sådan er det også med vores æbler.
Det er gamle, gamle æbletræer, de var allerede gamle da mine forældre flyttede hertil for 40 år siden, så ja, de er meget gamle.

Der er Filippa,Belle De Boskoop rød, Ingrid Marie og Rød Gråsten.

Vi kan på ingen måde nå at spise alle de æbler der kommer.
Heller ikke med familie og venners hjælp, så derfor bliver der lavet
Æblemost.
IMG_7924
Æblemost i lange baner.
Ja, så lange baner at der bliver foræret væk til højre og venstre,
medbringes til værtinden istedet for en blomst o.s.v.

Vores æblemost bliver ikke varmebehandlet,
nej den ryger i fryseren.

Gamle skyllede mælkekartoner, plastfysepose ned i, mosten hældes i, klemme på plastposen
og så i fryseren.

page
Så når vi drikker most i november, kan vi stadig lugte og smage eftersommeren
og vitaminerne :O) 

tirsdag den 30. august 2011

Selvforkælelse


Jeg har længe været forelsket i Dorit Olsens sælskindssmykker, og især armbåndene.
Så for ikke så længe siden bestilte jeg et flot, flot armbånd.
Det var lavet af farvet sælskind og fiskeskind,  var dekoreret med en flot knap
og farven var turkis – lige en farve der passede til min ballonkjole.
Dorit var meget hurtig til at sende det
og stor var glæden da posten kom
med mit nye armbånd.

Men – det var så smukt – bare ikke på min arm.
Gik til og fra i temmelig nogle dage
iden jeg tog mig sammen, og skrev til Dorit.
Udgangen på historien var at jeg bestilte 2 sælskindsarmbånd, de smalle, helt enkle som jeg faktisk var ved at bestille den dag jeg blev forelsket i det andet.
Lidt vægelsindet er man vel ;O))
IMG_7895
Så smukt så enkelt .

IMG_7892
Foruden ovenstående har jeg også et i grønt sælskind.
Det er vildt flot
også sammen med mit sommerarmbånd.

søndag den 28. august 2011

Kan I huske de små søde ællinger ??









De er ikke små og søde mere - de er slagtet !!

I dag var dagen hvor vi slagtede ænder.

De var nu blevet så store at tiden var inde.

17 stykker ligger der i ekstra køleskabet.
Der skal de ligge til i morgen hvor de så ryger i fryseren.

Det et et stort arbejde, men vi har været med hele vejen og ved de har haft et rigtig godt liv.

Ligen siden æblerne begyndte at dratte ned af træerne, har de hver dag fået en bunke æbler( Skovfogedæbler) og de elskede det - nu er det slut og det er også dejligt.








Lige nu er der 4 små ællinger, 3 voksne ænder og 1 andrik.

Det er nu lidt hyggeligt :)


P.S. - og nej, vi har ikke spist andesteg i dag.

- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

lørdag den 27. august 2011

- og ja, jeg ved godt det ikke er jul endnu





- men når man trænger, så trænger man siger dr. Hansen ;O))

Og jeg trængte, så jeg har lige lavet brændte mandler, og nøj hvor er det godt.

Dejlig lørdag aften til os alle.


- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

tirsdag den 23. august 2011

Der hækles i ring


Et lille nemt projekt
Nemt som i det tager ikke mange minutter at lave en ring,
men derfor kan det jo godt tage tid at lave.

IMG_7878
Jeg hækler i Drops Delight.
Garnet er flerfarvet og det er jeg ikke rigtig vild med,
men til dette projekt er det perfekt.

IMG_7877
Der er syet 3 rækker sammen og på bordet ligger der til 6 rækker mere.
De skal monteres før der hækles mere, sådan !!
- man kender vel sin lus på gangen ;O))
Men jeg må godt strikke på min IKKE en Nille,
er klar til at strikke ærmer og ganske få øjeblikke.

mandag den 22. august 2011

Vi beklager fejlen!!!

Jamen, det er da vel for f..... også det mindste de kan gøre.

Jeg har fået mine sygedagpenge direkte fra ydelseskontoret siden1.6.2011.
og de har allerede undskyldt 2 gange.

Første gang fordi de "troede" ( systemet var blevet kodet forkert !! ) jeg brugte mit skattekort et andet sted, så der blev trukket fuld skat.

Jeg skrev til min sagsbehandler søndag aften og her lige over middag kom svaret :

"Jeg er ikke bekendt med at din dagpengeudbetaling er ophørt - al udbetaling foretages af ydelseskontoret. Det er korrekt at din dagpengeudbetaling er forlænget, så der er tale om en fejl. Jeg har derfor tlf. givet besked til ydelseskontoret. De har lovet at der vil komme en udbetaling til dig på torsdag. De beklager fejlen."

Så al den krudt jeg har brugt på at vende og dreje situationen, er spildt.

Spildt som i at jeg ikke havde behøvet at være så træt og bekymret og ked af det i 3 døgn hvis de havde været lidt mere omhyggelig på det ydelseskontor :(

Nå, men nu går det igen.

Jeg kan smile, bage rugbrød og samle æbler, ja jeg kan næsten alt - når jeg er her på matriklen- i mit tempo.




- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

søndag den 21. august 2011

Det hjalp





Utroligt, men bare at give sig selv lov til at skrive, hvad der rør sig på øverste etage, hjælper på frustrationer.

Det havde jeg nok ikke opdaget på samme måde,hvis jeg ikke havde haft en blog.

Når jeg skriver det og derefter udgiver det på bloggen, så binder det.

Ja, så skriver jeg det som det er - lige nu og her, negligerer det ikke som noget jeg ikke skal tage mig af - nej jeg tager mig af det, tager mig selv alvorligt, tror på mig selv - det er faktisk en ren winwin :)

Tror faktisk at det går den rigtige vej, tror på jeg kommer igen, måske ikke for fuld skrue( som måske var en overfuld skrue) men i et omfang og på en måde der passer til mit nye jeg.


Her regner og tordner det nu- lyset er sjovt- luften friskes - lavendlerne har sendt dejlige dufte og det samme har rosen Ingrid Bergmann.


Må I alle få en dejlig aften.


- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

lørdag den 20. august 2011

Jeg læser med hos jer, .......

Jeg læser med hos jer , måske blir der ikke kommenteret for jeg er træt.

Træt som i hva' f..... Gør jeg når jeg ikke længere er berettiget til sygedagpenge, men helt sikkert ikke er rask??!!

Raskmelder jeg mig og melder mig arbejdsløs og håber på der ikke er nogen der kan bruge mig ??

Låner jeg en masse penge og udbetaler mig selv løn så de faste udgifter kan dækkes??

Hvorfor har jeg ikke fået noget at vide om at det er ved at være slut, så kunne min forstand måske ha' haft en chance for at acceptere det

For hunne da hvor er jeg træt af det.

Træt af at være syg, træt af at være en byrde for min familie, træt at systemet - ja træt i hele kroppen .

Min famile er intet mindre end fantastisk.

Jeg kommer igen, selvfølgelig gør jeg det. Men hvordan og hvornår ??

Brevet kom fredag eftermiddag efter de havde lukket på kommunen.

Mandag kan jeg måske få fat i min socialrådgiver- det er fa.... Ikke godt nok.

Pardon my french ;0))



- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.


fredag den 19. august 2011

Sønderborg

Lige om lidt stævner vi ud fra matriklen og kører syd på.

Svigerinden skal besøges og Sønderborg har Kulturnat - så den tager vi med i købet.

En enkelt nat blir det til, bedre end ingenting :) , det kan jo være svært at få kalenderen til passe.

Dejlig weekend til jer- er sikker på min blir dejlig - træt i mine øre måske, men dejlig.



- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

torsdag den 18. august 2011

Rustfri stål rengøres som en leg...




... med WD- 40 - ahvabehar - tænkte jeg, da jeg for lang tid siden fik det fortalt.

På den anden side det måtte jo passe, hende der fortalte det, render ikke med en halv vind - så det måtte prøves.

Havde fuldstændig glemt oplysningen, indtil jeg igen stod med en klud der tværede skidtet ud på emhætten og ovnen.

Fandt den famøse WD- 40 ( ethvert hjem bør ha' en) .

Sprøjtede noget på et stykke køkkenrulle, tørrede emhætten over med kraftige bevægelser- den var mobeskidt, men wuptidotcom ;) så var den ren, fin og uden striber.

Det skal ikke vaskes af, bare sådan og så skulle det blive lettere næste gang - ja, hvad skal jeg sige - det virker sgu.

Rigtig god fornøjelse, og det er virkelig en fornøjelse når der ikke skal bruges timer på overflader, der bliver brugt hele tiden.



- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

tirsdag den 16. august 2011

Camomille no. 2 og Nille no. 3

IMG_7849
Der er strikket sjal, Camomille.
Det er strikket i  bomuld og uld i farven indigo samt i noget hør fra lager i farven stålgrå -
det falder bare helt perfekt- og farverne er så gode sammen -
lige farven til cowboybukserne :)
IMG_7853IMG_7860
Et elendigt billed, men det viser hvor fint sjalet falder .
IMG_7855
Nille no 3 bliver her strikket i
købt for længe siden ,
men jeg tror den er koks og 24/2 i løbelængde.

Den bli`r så lækker.
den får også et ærme, sikkert 3/4 .
Har lige prøvet den, og den passer perfekt, indtil videre :)

P.S.
Brombærerne regnede ikke væk i søndags -
Plukkede et kilo i går og lavede lidt brombær/hindbær syltetøj.
IMG_7848
Store lækre søde sorte brombær – uhmm.

søndag den 14. august 2011

Det er snart sengetid

...hvis jeg altså kan løsrive mig.

Sidder i udestuen mens regnen står ned i stive stænger og laver musik på den del af taget der er af glas.

Det er vildt.

Regnen kører op og ned i tempo, det er mørkt og jeg tænker på hvordan blomster og frugttræer ser ud i morgen.
Ja, og brombær. Er de regnet af, er de rådne eller kan jeg stadig få lidt til lidt syltetøj. Vi får se :)

Regnen slår mod ruderne, stearinlyset sender sine varme og hyggelige stråler rundt i rummet, trætheden er på vej.

Har altid lidt svært ved at falde i søvn når det regner stærkt, jeg lytter.
Lytter intenst til lydene, fantasien er slem til at gøre de ting regnen kan gøre meget værre end virkeligheden. Jeg ved det og prøver at standse de trælse tanker som jo ikke kun omhandler regn :(

Håber i får en rigtig dejlig nat.







- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

torsdag den 11. august 2011

Heldagsregn - ja så tager vi den derfra :)



Vi får besøg af ældste med familie, glæder mig- elsker når de er her.
Der blir hygget, leget, slappet af, læst historier, gået ture o.s.v :)

Vi skal ikke nå noget, vi skal bare være :)

I køleskabet stod en skål med dej. Det skal blive til et godt brød, som kan mætte små og store munde.
Dejen er taget ud, så kan den stå der et par timer inden fortsættelsen følger.

Rugbrød er også startet, der skal jo noget ekstra til når vi bli'r 3 gange så mange til frokost.

Ja, så mangler der bare lige noget til den søde tand.

Squashkage med chokolade og nødder - det må være den der skal bages, når jeg kan tage mig sammen til at rejse mig ;)

En kop kaffe mere og lidt strik - så går jeg i gang med dagens bageprojekter.


Hehe, gik i gang med det samme -nu er kagen i ovnen, og der dufter af kanel og chokolade - uhmm, og jeg sidder så med lidt strik og en god kop kaffe.

Dejlig regnvejrsdag til dig der måtte kigge ind.




- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

onsdag den 10. august 2011

Perlende


Har været på værkstedet igen -  her et par billeder af gårsdagens perler


IMG_7827IMG_7828IMG_7830IMG_7831


Arbejder med at finde min egen stil – kan tage sin tid ;)

Jeg er til uslebne diamanter og  gummisko !!!

Hej, gad vide hvorfor jeg skrev det !!??

Måske er det sådan mine perler skal se ud – hmm – vi får se :)

En dejlig aften

Blev ringet op søndag aften af en gammel skolekammerat fra folkeskolen.

Hej, jeg sidder her på terassen ude i fars sommerhus og ser ud over vandet- solen skinner og jeg har ferie. Har du ikke lyst til at mødes?

Og det havde jeg da helt sikkert.

I nærområdet af sommerhuset ( 40 km ) bor der 4 gamle klassekammerater - og alle fire var vi parate til en aften i sommerhus.

Så i går aftes mødtes vi, 4 piger og 1 dreng :) , til et par hyggelige timer.

Desværre var vejret ikke helt med os, men den første time blev dog brugt ude - vi var jo i sommerhus!!

Til kaffen havde en af pigerne bagt Drømmekage, en ren barndomsdrøm ;)

Der blev snakket til den store guldmedalje, og jeg ved godt at vi piger altid må høre for at vi snakker i et væk - men vi kan ikke hamle op den dreng :) vi havde med, han kan snakke og fortælle, så man nogen gange må snakke lidt højt for at få lov at være med ;)

Hele klassen var samlet samme sted sidste år og da var det 10 år siden man sidst havde været samlet. Jeg var ikke med for 10 år siden - jeg spillede lokalrevy, det kunne jeg jo ikke svigte :)





- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

tirsdag den 9. august 2011

Fosinket postkort fra Sverige–uden tekst


IMG_7787-tile
Kom de sejlende eller kørende til Linnèbygden ??

sverige 1sverige 2sverige

Smuk natur fra Linnèbygden.

søndag den 7. august 2011

Træerne vokser jo ikke ind i himlen :)

- tusind tak for jeres gode ønsker og gode råd vedr. min mangel på søvn.

- sov i nat.

- brugte " kun" 1 - 1 1/2 time på at falde i søvn, og sov derefter i ca 2 timer af gangen, faldt dog hurtigt i søvn igen - det er så godt,

- er stadig træt.

- en nat er ikke nok når der har været 5 nætter med meget dårlig eller næsten ingen søvn.

- en nat mere med søvn - ja så kan jeg danse igen ;0))




- indlæg lavet i BlogPress på min iPad

lørdag den 6. august 2011

Søvn

at holde mennesker vågne mod deres vilje er tortur.

ikke at kunne sove, hvilket jo er at være vågen mod ens vilje - er ikke tortur, men hårdt, vildt hårdt.

står det på i flere dage, ja så er man skrøbelig, træt og meget modtagelig.

modtagelig for selv de mindste rystelser.

i nat VIL jeg sove, sove meget, sove hele natten, sove længe, sove roligt -
bare sove.

håber jeg får min vilje :)



- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

onsdag den 3. august 2011

Gazpacho

Søgte og søgte efter en opskrift på gazpacho, men egentlig fandt jeg dem kedelige og ikke interesante, man kan jo ikke leve af koldskål hver gang det er varmt.

Så poppede der en opskrift op på gazpacho med vandmelon.
Klidmosters blog indeholder mad i alle afskygninger og jeg tror ikke man går forgæves hvis man kigger efter en opskrift:)
Jeg fik lavet en gazpacho, uhmm hvor den smagte og læskede.
Den fik en lille klat creme fraiche og så noget finthakket grøn chili fra drivhuset, hvorefter den blev serveret i et frosset glas.
IMG_7824
Opskriften har jeg selvfølgelig ændret lidt – vi er jo alle forskellige – og en opskrift er jo kun vejledende
Klidmosters gazpacho i let ændret udgave :)
1/4 vandmelon skåret i store tern
250 g tomat skåret i kvarte
1/2 chili med smag
1/2 rødløg
250 g squash i store tern uden kernerne og uden skræl
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk god olivenolie
1 spsk god eddike – gerne en hindbæreddike.
saften fra 1/2 – 1 citron
salt og peber

Alt blendes , smages let til , sættes i køleskab mindst et par timer hvorefter man smager til igen .

tirsdag den 2. august 2011

Så stod man der

… fuldstændig stille og stiv som en saltstøtte , for en stor vipstjertunge kæmpede en brav kamp med en stor larve
.
Dette foregik på et fortov i Kerteminde,
et fortov der kun sjældent benyttes.

Og så lige i dag hvor jeg næsten stod ansigt til ansigt med en naturens små undere,
ja, der var højst 3/4 meter hen til den, og den havde overhovedet ikke set mig,
skulle der absolut komme en mand fra den anden side.

En mand der absolut intet så, han kom bare vadende ind i fuglens og min sfære - hmmrf
- og så var det man bare stod der helt stiv og så den lille vipstjert forsvinde med sin larve.


IMG_7725


Endnu et af naturens undere, eller fejl -  jeg syntes den er et under :)

En dobbelthovedet  Solhat (echinacea purpurea)

mandag den 1. august 2011

Postkort fra Sverige

IMG_7782
Glaslysekrone fra Sveriges Glasmuseum – den er fo vild-

IMG_7778
Glas fra før Kristi fødsel – er det ikke fantastisk.
IMG_7780
Skulptur :)
IMG_7783
Skønne glas, pragtfuld farve
IMG_7784
Alladins hule ! , ja sådan føltes det at gå rundt i Sveriges Glasmuseums Kunstudstilling.
IMG_7785
Ænder – glaspustet - wauww

Vi har haft et par gode dage i Sverige.
Boede i Ålmhult på Ikea- hotel – total gennenført Ikea stil.
Lige overfor hotellet lå Ikea, og ja vi var inde i det – og så hurtigt ud igen :)
Havde været afsted hele dagen og jeg orkede ikke mere .


PS .
det er da utroligt så lang tid et postkort kan være undervejs !! Smiley, der blinker

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...