tirsdag den 26. november 2013

Indpakning

Fandt noget fint på Pinterest i dag
Syntes i skulle se det 

Via dette link  kan du også lave fin indpakning 


Printede mønsteret ud på almindeligt papir og limede det sammen med et stykke kraftigt papir.


Glattede det limede og lagde det lidt i pres til det var tørt.


Klippet ud og limet sammen - brugte en strikkepind nr 3 1/2 til at "tegne" på de stiplede linier.


Så kan gaven kommes i æsken sammen med lidt silkepapir eller en krøllet reklame 
(genbrug er en god ting )

Et fint bånd og evt. klistermærker :)





søndag den 17. november 2013

Fuglefodring og gave


Det er snart et år siden, ja at jeg havde fødselsdag og blev begavet med den skønneste gave.



Jeg havde på et tidspunkt vist ældste en fuldstændig magen til på Pinterest og sagt , at sådan en ville jeg da gerne have :)

Og så gik den lille familie i gang. 
Først en tur i Ikea efter tallerkener, så i byggemarked efter metal og til sidst i hobbyforretning efter porcelænstusser :) 

Så svigersønnen har boret huller, ældste skrevet et vers af Velkommen lærkelil, børnebørn har malet den underste skål - den er så fin og jeg er så glad for den at jeg næsten ikke nænner at hænge den ud !







onsdag den 6. november 2013

Strik til den yngste og ny teknik :0)

Der strikkes småt 
Yngste barnebarn må forkæles lidt :)

Har strikket i AlpakkaSilke fra Sandnes
Det er så blødt at man nærmest ikke kan mærke det ! 

Der er strikket en lille fin djævlehue 



Et par spiralsokker 



Og så er jeg i gang med et par spiralsokker mere - de kan også bruges som vanter - hele 2 ting:)

Det par jeg er i gang med nu, strikker jeg med en, for mig, ny teknik. 

2 sokker på en rundpind 


Youtube er min lærer :0)

tirsdag den 29. oktober 2013

Dagen derpå

...står huset endnu 

Der er smuttet en tagsten på stuehuset - heldigvis har naboen stadig nogle af disse meget meget gamle tagsten, så vi fik lokket en fra ham :0)  - han foreslog at vi satte et vindue i taget , ja så har i tagsten til et par storme !! ;0)

Den kæmpestore hængebirk knækkede. Det var toppen der røg, hvilket vil sige ca 1/3 af træets højde. Træet er stadig højt men en hængebirk ser rædsom ud uden top - så nu skal det helt ned. 
Havde vinden været i en anden retning, havde det været stuehuset eller vores beboelse der var røget !
Vi er taknemmelige :)






Et andet træ på matriklen afgik også ved døden - et træ der har martret os længe. 
Kæmpestort og med kæmpestore grene hængende ind over en bygning ned på marken. 
Nu behøves vi ikke længere bekymre os om det træ - det klarede orkanen.


Kun materiel skade, det er jeg dybt taknemmelig for. 

Håber i også er sluppet "billigt" fra orkanen. 










torsdag den 24. oktober 2013

Butikstyveri



Skulle lige ud og handle et par små ting til hverdagen 
Ja, og i Fakta er der sjældent mange mennesker, så det blev der i dag.

Jeg er ikke god til at handle, der er alt for mange indtryk og når de har flyttet rundt på tingene,
kan jeg jo ikke bare handle på rutinen :(

Samtidig er jeg ekstrem lydfølsom, så da der 6-8 m bag mig, lød en mærkelig( som hård plast der bliver flået) høj lyd, vendte jeg mig om for at se hvad det var. 

En dame rev emballagen af en pakning der indeholdt nogle medicindoseringsæsker. Hun blev så forfjamsket da hun så jeg kiggede på hende at hun tabte plasten.
Hun forsatte nedad mod mig, og lige ved siden af hvor jeg stod for at finde nogle øko æg tabte hun en af de små medicindoseringsæsker  - kiggede igen rundt og samlede den op. Der var kun hende og jeg i det område. 
Så gik hun op af midtergangen og jeg står og kigger efter hende, håber hun fortryder sit forehavende. Men nej, hun smider indpakningen ved nogle andre vare, opdager mig og stiller sig som om hun er ved at kigge på det der ligger i kurven. Æskerne havde hun samtidig puttet i lommen.

Nu var det nok, mig ud og hente en ansat og fortælle hende hvad der skete i butikken og hun tog sig af det. Damen hentede sin kurv hvori der lå en plastpose og købte et eller andet. Det kunne jo ikke være medicindoseringsæskerne da stegkoden stod på det plastik hun havde efterladt længere inde i butikken! 
Ved udgangen stod der en medarbejder og bad hende følge med - hvad der efterfølgende skete ved jeg ikke- men jeg var rystet og er det egentlig stadig for så kommer tvivlen og min kærlighed til mennesker frem og prikker lidt til mig. 

Men det er ikke ok at stjæle selvom man ikke har mange penge - så er det dig og mig der kommer til at betale for det. 

P.s. Dagen forinden havde damen været inde og spørge, lige netop den medarbejder jeg havde fat i,efte medicindoseringsæskernr, men de var endnu ikke kommet i butikken, da reklametilbud først gælder fra torsdag.

mandag den 21. oktober 2013

Efterårsferie og børnebørn

Så er den slut - efterårsferien. 

Her i huset havde vi den fornøjelse at have besøg af de to små fra Djursland - på skift altså.

Søskende trænger også en gang i mellem til at være enebørn - fuld opmærksomhed. 

Den yngste baryler er 3 år, så han fik 2 nætter på Fyn og vi nød det - men lidt morsyg var han- men mest når mormor ikke ville makke ret ;0)


At gemme sig for kameraet var en del af festen :)

Den store som er 5 år fik 4 overnatninger - og det gik også  rigtig godt - vi nød det gode vejr og hun nød at hendes oldemor bor lige ved siden af og også elsker besøg af hende.


En tur til stranden og se mormor jeg kan stå på et ben 

At vågne op og få sådan en trold op ved siden af - ja det er lykke 



Fredag skulle vi ha' været en tur til København til supersejemosterMette - men heldigvis havde jeg ikke fortalt hende noget om det, for moster ønskede ikke besøg - hun havde veer :)

Så senere fredag d. 18. Kom der en lille gut til verden på Riget - så nu er der 3 børnebørn at holde styr på.



Lille fyr, bare et døgn og så fin og dejlig :0)

Så nu ser jeg hen til hverdagens rolige tempo.

tirsdag den 8. oktober 2013

Æbleplantagen

Jeg har samlet æbler. 
Filippa
Et skønt æble til kager og mad.
Det kan også sagtens gnaves og ikke mindst kan man lave lækker most af dem.
Det er derfor jeg samler æbler 
Altså p.g.a. mosten 

Træerne er gamle, meget gamle og høje.
Uanset højde kommer æblerne ned, de er bare ikke til at plukke.
Så vi gemmer kun få.

I dag havde jeg kameraet med - så her følger billedspam fra æblelunden :) 







søndag den 22. september 2013

Strikkefasthed - husk at tjekke STRIKKEFASTHED!

En dejlig Københavnerne tur, yngste ville gerne have besøg, indeholdt også et besøg hos Rasmilla.

En dejlig lille butik, med dejlig betjening og masser af garn

Yngste fik øje på en lille bitte sømandscardigan og så helt forelsket ud :)
Den måtte jeg jo så gerne strikke til den lille dreng der snart melder sin ankomst.

Opskrift og garn blev købt og jeg fik startet op mens vi nød eftermiddagen.
I toget hjem blev der strikket mere - sikke det gik fremad :)

Så blev jeg færdig med ryggen, men var den ikke lidt bred - øhh 30 cm - lige rigeligt -
Passer til str 1 år øhh - men længden var til ca 1/2 år .   



Så var der lige den der med strikkefasthed - skulle være 28 m men var 24 m - ja ja - lidt bandede jeg 
Men kun lidt ;0) 

Nu trevles der op - og jeg strikke en noget mindre størrelse ( skal lige regne) 

Opskriften går forøvrigt ud fra at man ved noget om strik - der er ingen anvisninger på halskanten!! 



Ønsker jer alle en rigtig god søndag 💚

tirsdag den 17. september 2013

Hvor dumme tror de jeg er!?

Nedenstående var i min mail i morges.

Det er første gang jeg får den, men sikkert ikke sidste. 

Syntes det er ufatteligt hvis nogen hopper på den!



                                                                                                           
 
 
Kære kunde,

for sikkerhed, blev kortet spærret steder markeret verified by visa,
 
vi afgør, at nogen kan bruge dit kort uden din tilladelse. til din beskyttelse, har vi spærret dit kreditkort.
Du skal blot du skal blot aktivere dit kort og oprette din personlige adgangskode. du får den ekstra tillid til, at dit visa-kort er tændt, når du handler i de deltagende forretninger online.
for at aktivere dit kort, skal du klikke-her og følge vejledningen for at opdatere dit kreditkort.
 
 
 

Bemوrk: hvis dette ikke er afsluttet, vil vi blive tvunget til pه ubestemt tid afbryde dit kort, fordi det kan bruges til svindel.
 
Vi sوtter pris pه dit samarbejde i denne sag.
Tak,
Customer Support tjenesten.

mandag den 9. september 2013

Den unge generation af strikkere er på vej

Vi var en tur på Djursland i går ved vores datter 
og de to små guldklumper. 

Det var nogle skønne timer. 
Elsker at være sammen med dem,
de bor jo så langt væk, at man ikke lige ser dem hver uge.

De små har altid en masse at vise og fortælle og denne gang,
 var det noget jeg overhovedet ikke havde ventet.

Lærke havde lært at strikke. 
Ja, det var godt nok en 3 uger siden hun havde strikket sidst, 
men hun tog sit strikketøj og placerede det i hænderne. 
Hendes mor måtte lige stramme tråden der lå over fingeren, men så gik det også fint.
Ikke hurtigt - men rigtigt :) 

Hun fylder 5 år i næste måned - jeg syntes det er vildt flot 


mandag den 26. august 2013

Tiger .....


Har været i Tiger i dag .

Manglede krydderier - der er nogen blandinger jeg altid har på lager - F.eks. Paprika ala 2013 = sød chiliblanding - en favorit der kan redde mangt og meget ;0))

Så fandt jeg et lille sæt med 6 små stempler og farvede puder - jamen jamen - det var da ikke til at stå for .



Og så fandt jeg nye greb til køkkenet - de trægreb der er der - de er grimme ! 

Lågerne er heller ikke for kønne, men dem overvejer jeg at male med kalkmalingen fra Annie Sloan.

Men inden jeg når så langt er der sikkert gået rigtig laaaaaang tid ;0) så derfor købte jeg fine greb i Tiger i dag - købte bare for lidt - øvøv - så nu må jeg afsted igen - suuk , hader at køre bil længere end 5 km :(


Lidt spræl må der til ;0)) 

fredag den 23. august 2013

Strik med bl.a. en eventyrfarve

Der er stille på bloggen - er blevet lidt varm på Instagram , så nu  må jeg vist hellere få fulgt lidt op på tiden der går og kommer.

Tiden flyver, måske især fordi jeg ikke længere er så hurtig som jeg var, og måske også fordi jeg ikke ønsker at være hende med 7 arme og en snohale. 

Har prøvet - det er sjovt så længe det går godt ;0)





Der strikkes stadig - er nået et godt stykke på et smukt og enkelt sjal - http://www.ravelry.com/patterns/library/mountain-of-light-koh-i-noor-shawl---tuch

Det er let at strikke og der sker lidt på hver eneste pind - så jeg syntes det er et skønt strik - og farven Gollum -
Jamen den er jeg vild med- den er helt eventyrlig ;0)

Der strikkes i garn fra Weller på p 4 1/2 da det skal være let og luftigt.

mandag den 12. august 2013

At rydde op - også i hjernen

Der blir ordnet på kontoret - der er rigtig mange ting - ting der skal gemmes - meget der skal ud 
- meget der skal tages stilling til.

Som flere ved er jeg ikke længere tilknyttet arbejdsmarkedet - og nej jeg er ikke arbejdsløs!

Jeg elskede mit arbejde - farmakonom/apoteksassistent - elskede kunderne, faget og mine kolleger.

Så da jeg ved oprydningen fandt en af mine gamle lærebøger samt en del kurusmateriale - ja så røg det selvfølgelig ud. 






Det røg ud bl.a. fordi jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet og heller ikke på apoteket
Mærkede efter i maven - det var ok - lidt ondt gjorde det, men jeg fortrød ikke.

Jeg fortryder stadig ikke, men det satte tanker i gang.
Tanker om det ikke længere at være en del af det ydende samfund - men jeg kunne mærke at jeg så småt er ved at acceptere kendsgerningerne. 

Men kun så småt - har stadig svært ved at finde et svar når jeg bliver spurgt hvad jeg laver!!

Jeg ved det kommer, ting skal ha' den tid der er nødvendig - for mig tager det lang tid - det er ok.



Meget at det der interesserede mig dengang er jeg stadig interesseret i - men oplysningerne og kendsgerningerne er ikke længere de samme :)

lørdag den 10. august 2013

Der strikkes


Jeg strikker men når det er meget varmt går det lidt langsomt 

Der er gang i en Nille uden striber i bomuld/hør fra Garnudsalg.dk . Sammen med den har jeg en supertynd silketråd. 

Det er altså svært at strikke med. - silken hænger i mine havefingre og jeg filer negle og fingre i en uendelighed uden det hjælper synderligt ! Nå jeg et heldigvis snart færdig. 


Den mørkeste tråd er silken.


Har lavet et enkelt hulmønster ved raglanudtagningerne - det er jo en sommerbluse.

Den bli'r så lækker :0)

tirsdag den 30. juli 2013

Sommer

Jeg elsker sommeren - mere end jeg husker - måske fordi jeg ikke husker helt så godt, eller måske fordi jeg er blevet bedre til at leve lige nu ! 







Håber I får en rigtig dejlig sommerdag :) 











torsdag den 25. juli 2013

En ultrakort ferie :)


Onsdag d. 17.7. Pakkede vi i ro og mag bilen med de ting vi kunne få brug for de næste 3 dage.
Vi ville bevæge os til Tyskland og se lidt på Eventyrruten. 
Hele ruten ville vi ikke kunne nå, da barnebarnet Bastian fyldte 3 år d. 21.7.

Men det var ok, bare lige 3 dage, uden nogen faste holdepunkter. 
Intet booket, vi klarer os :)

Klokken bliver godt op af formiddagen, inden vi får det hele pakket - vi skulle jo først vågne :)

Turen gik mod grænsen, den danske motorvej blev indtaget.

1. Billed



Grænsen blev passeret i roligt tempo som det sig hør og bør :)

Flensborg og et stort indkøbscenter passeres.

Så sker der endelig noget !

Mandens telefon ringer. 
Jeg tager den og ret hurtigt får jeg manden til at køre ind til siden og selv overtage samtalen.

" vi mangler akut en medarbejder, var det noget for dig!?"

" øh, akut - hvad er akut"

" i morgen "

2. Billed



- og sådan gik det til at vi vendte bilen, drog ind til Flensborg hvor vi gik en tur, drak en dejlig cappuccino, hvorefter vi handlede hos en tysk slagter og drog hjem til grillen;0)

Manden har gået arbejdsløs i 1 år, og jobs hænger ikke på træerne når man er 58 år ! 

Så, han takkede pænt ja til jobbet, og mig - ja, jeg må så få lidt ferie på et andet tidspunkt.!

Nogen der har en hytte i Sverige de vil leje ud  et tidspunkt - ææælsker Sverige :) 

Ca. 7 timer var vi afsted :) 

mandag den 15. juli 2013

Peasy på vej

Mange strikke Peasy - også mig.

Jeg har  valgt at strikke den uden hulmønster, bare fordi!!

Aldrig har jeg prøvet at klippe op, men da flere talte varm for lige netop denne måde at gøre det på, ja så måtte jeg jo også . 
Hold da op hvor det kan gi' mavepine. Jeg er jo ikke nogen speedstrikker, så hvis det gik galt så blev der nok ingen Peasy i denne omgang.

Det gik jo godt- og hvis man læse lidt engelsk og se på billeder - ja så kan man.


Tæt på, hvor man ser de to hæklede kanter samt de to forkanter der ligger ud til hver sin side.




Når man trækker lidt til siden i de to hæklede rækker , kan man se hvor der skal klippes.




Saksen blev sat i strikket - pyyha det gik godt . Efter de første par klip, hvilede jeg lige åndedrættet en smule hvorefter jeg stille og roligt fortsatte med saksen.




Så er der klippet op. Og i højre side er forkanten vendt ud så man kan se den hæklede kant.
I venstre side er forkanten lagt pænt som den vil være .




Den klippede kant ses tydeligst nederst på billedet en smule til venstre for midten.

fredag den 12. juli 2013

Drengen med de blå øjne

har været på miniferie. 

Han fylder 3 år lige om et splitsekund.

Det Er første gang han er alene på  ferie hos mig ( manden er jo også på ferie )

Det er gået så godt. 

Jeg har haft travlt - længe siden det har været småfolk i huset :) 



Lige lidt IPad -billeder - han skulle lige vise mig forskellige ansigtsudtryk ;0)

Forældrene er på vej - barnet sover - og vi har stadig en hel weekend til at hygge - og fejre at den blåøjedes mor fylder år, en uge før sit yngste barn.

fredag den 5. juli 2013

Ferietid

Der holdes ferie rundt omkring 

Nogen er rejst langt væk andre bliver hjemme og andre igen tager afsted og besøger familie.

Her hos os er den ene taget på ferie - laaaaang tur. 

Manden min er glad for motorcykel, og da der i klubben blev arrangeret tur til Pyrenæerne , ja så var han solgt. 
Jeg er til gengæld endnu ikke til MC, men da vi har været ud for et og andet i de sidste år, ville jeg selvfølgelig ikke stå i vejen.
 Ikke hele sandheden, men efter lange velovervejede tanker, gav jeg mit positive svar til at han selvfølgelig skulle tage afsted. 





Livet er farligt, man dør af det!! 
Men der er ingen der siger at man dør af at køre MC, det kan ske hvor som helst og når som helst.

Så nu er han afsted, startede tirsdag morgen turen mod San Sebastian - ankom torsdag hen under aften. I dag fredag har de holdt fri, i morgen starter den fælles Pyrenærtur.  5 overnatninger på kryds og tværs af Pyrenæerne i både Spanien, Frankrig og Andorra. Derefter er der lige en 2-3 dage hjem igen.

Det er sin sag at være alene når man helst vil være sammen, men jeg har selv valgt og jeg har derfor også planlagt at få  besøg at de 2 små guldklumper på skift. De skal mærke fuld opmærksomhed og skal ikke slås med søster henholdsvis bror.


Lærke laver opvisning for mig :)


onsdag den 3. juli 2013

Strik

Glemmer helt at blogge om mit strik :)

For ikke ret længe siden strikkene jeg en dejlig bluse i Recycle bomuldstweed fra 
Weller. 

Den er strikket med Liselottes opskrift som vejledning.



Den er lavet med ærmer der når albuen.

Der er taget ud i kroppen til en let A - facon.

Kanterne er rullekanter med en enkelt pind vrang som stop :)

Lige passende til det danske sommevejr :)

Der er flere billeder het

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...