er sket for Lone fra bloggen
Lavendel
Jeg har hele dagen prøvet at lægge det lidt fra mig - men det popper op hele tiden.
Det er som om jeg kender Lone, skønt jeg aldrig har set hende, men vi har skrevet sammen og til hinanden, og et eller andet sted er der et bånd. Om båndet er at vi er næsten lige unge eller hvad det er, det ved jeg ikke- men jeg ved at jeg føler med Lone lige nu og sikkert i lang tid.
At miste et barn er det værste der kan ske for forældre, jeg har været der. Men det er længe siden, 31 1/2 år siden, men det er bestemt ikke glemt, heller ikke gemt, jeg lever med det.
Savnet er der stadig.
Spekulationerne om man gjorde hvad man kunne ( og selvfølgelig gjorde man det, det gør alle )
Om man kunne ha' gjort noget mere, noget bedre, ja bare gjort noget der gjorde en forskel.
Men selvfølgelig har man gjort hvad man kunne på det pågældende tidspunkt. Tiden ændre sig, vi ændre os og hvad der skete for et minut siden er fortid og om 2 år eller mere ville vi måske gøre noget andet i det minut, men det kan vi jo ikke bruge lige nu. Lige nu et vi her.
Jeg håber og ber til at der er mange omkring Lone til at hjælpe hende. Til at bære bare lidt af smerten, for den er hård.
Håber at positive og kærlige tanker kan mærkes.
Håber hun vil tillade at der er nogen der hjælper.
Håber bare det aller aller bedste i den frygtelige situation hun står i.
Håber hun husker at man også kan bede om hjælp hos mennesker man kun kender lidt.
Håber det hjælper hvis vi alle sender kærlige tanker til hende.