søndag den 31. oktober 2010

Lang søndag lakker mod enden :)

Så er aftensmaden fortærret med stor fornøjelse - æggekage lavet af æg fra naboens høns med lidt sprødstegt bacon og ....... purløg ville mange nok sige. Men , nej det grøønne blev en snackpeber fra drivhuset .  Ja snackpebre er røde når de bor sydpå, men her på Fyn har vi ikke fået så mange røde, men de smager dejlig frisk og saftigt, også når de er grønne :)

Og ja, så gul var den, den æggekage.

Nu venter kaffen, sofa og trøjen der snart er færdig. En topdown cardigan , gratis mønster .

Cardiganen strikkes i flerfarvet, ren uldgarn, købt engang :) til næsten ingen penge. Garnet er ikke det blødeste, men den bliver varm og meget praktisk og det er rart at ha noget der kan tåle at blive brugt uden at alt kan ses på den.


Stille søndag

Søndagen er dømt til at være stilledag.

Dagen i går var lang, hård og hyggelig.

Arbejdede og derefter 40 års jubilæum for en kollega.
Hun blev fejret med maner med gaver, taler, skål og hurra. Det var en rigtig dejlig dag.

Så dagen i dag er stille. Sidst på formiddagen, da solen stadig var i sit es, tog jeg kameraet og gik på blomsterjagt.

Her er hvad jeg fandt:


Lathyrus der har blomstret og blomstret siden først på sommeren. Frøene er i år købt hos Thompson og Morgan . Super gode frø :)





Er det ikke fantastisk at jeg her d. 31.10 kan finde blomster i haven.
Det er bl. a. derfor jeg ikke får gjort haven vinterklar på en gang,
jeg nænner ikke at hive op og smide væk når der stadig er liv -  tosset?
 ja måske,
men jeg lever med det ;O)


torsdag den 28. oktober 2010

Dronning Ingrid ...

.. er pottet om i gamle lerkrukker og sat til afklimatisering i værkstedet.
 I løbet af weekenden kommer de ind i stuen hvor de for en tid vil glæde mig med deres smukke blomster og grønne blade.
Planterne er blevet store og kraftige over sommeren, så bare at lade frosten tage dem - nej vel ?
Nu er der snart nye potteplanter i stuen :)
Jeg er meget glad for Dronning Ingrid´s rosa blomster som her i vinter bliver næsten rosahvide - er jeg heldig overlever de vinteren og jeg kan lave små planter til foråret. Men lad os nu først se om de overhovedet overlever før jeg laver planer ;)





Billedet har intet at gøre med ovenstående tekst ;) , men er en collage af efterår i haven og ved vandet.

onsdag den 27. oktober 2010

Så er jeg i luften

Har efterhånden spekuleret mig gul og grøn, om det med at blogge var noget for mig.

Syntes det er rigtig hyggeligt at kigge rundt ved jer andre, men om jeg selv har noget på hjertet, det kan kun tiden vise.

Jeg tænker stadig, men handler også en lille smule :)

I går var jeg et smut forbi dooit-justdooit og hvilke skønne filtede skulpturelle skåle hun har lavet og ikke nok med det, Dorit Olsen har også lagt en DIY- forklaring ud til fri afbenyttelse.
Hun laver rigtig mange fine ting som bl.a. Kan ses på Amio

lørdag den 23. oktober 2010

Arbejdsdagen

Dagen i dag var arbejdsdag. Normalt arbejder jeg kun hver anden lørdag, men en kollega ville gerne ha' fri, så det fik hun :) . Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden når der er brug for frihed, det er så skønt at have gode kolleger.
Efter arbejde var der lige et par indkøb inden turen gik hjem til en dejlig frokost sammmen med manden.
Indkøb bestod egentlig bare af kartofler, men der smuttede også lige noget lørdagsslik i kurven ;) og et ugeblad med strik, yes. Et par af de strik der blev vist kunne friste, store pindestørrelse og tykt garn er ok med mig indimellem. Måske kunne noget at det nylig indkøbte garn fra Kenneth Weller bruges, det må prøves.
Opskrifterne er fra ugebladet Søndag uge 42-

onsdag den 20. oktober 2010

Tak

-- for at der findes varme uldne tæpper, varm kaffe, stearinlys og et kæmpe TAK for at husene er hule, når regn og rusk kommer ind over vores matrikel.



Det er ikke mange dage siden der så sådan ud nede ved fjorden, 400 m fra vores hus - vi er heldige.

tirsdag den 19. oktober 2010

Mødetid

Dagen i dag var indrettet med sen mødetid og god tid til kaffe, strik og natur.

Jeg har besluttet at mit citronsjal skal gøres færdig - gab - hvor jeg syntes det er trælst strik, men da det næsten er færdigt kan det vel ikke svare sig at smide det ud ? 
Ved nærmere eftertanke bliver det nok ikke et citronsjal men mere et limesjal :)



Himlen var så fantastisk at jeg var nødt til at forevige den. 

Så med morgenhår, bare tæer og kamera blev et lille stykke af himlen gemt i mit album:)

søndag den 17. oktober 2010

Smukt

Det er simpelhen en så smuk og eventyrlig årstid.


onsdag den 13. oktober 2010

Jeg ku`sgu

Tænk her gik jeg og troede det var vildt svært at sætte et billed ind, og så gik det så fint.
Hmm, helt fint er måske så meget sagt!! ;o(

Smukt

Den smukkeste dejlige morgen med mosekone-kaffebryg ;) , stilhed, høj sol, varm kaffe i koppen og strikketøjet inden for rækkevidde.

Har desværre ikke fundet ud af hvordan man sætter billeder ind, det ville ha' været så smukt.

Det må blive en anden dag. 


Jeg arbejder videre med at sætte mig ind i alt det tekniske omkring en blog.
Samtidig gør jeg mig nogle tanker omkring det at blogge, hmmmm- Har endnu ikke taget stilling til om det overhovedet skal offenliggøres.
På den anden side kan jeg jo nok ikke regne med noget som helst, før jeg stãr midt i det.

Har jeg overhovedet noget på hjertet, tør jeg, mestre jeg kunsten at fortælle?? Mange spørgsmål og endnu ingen svar. :)

tirsdag den 12. oktober 2010

Feriedag

Dagen i dag har båret præg af lidt for høj aktivitet i går - så er det jo godt man skrue lidt ned for aktivitetniveauet ;0) - uhm for sofa og uldent tæppe.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...