tirsdag den 31. januar 2012

Nød lære osv :)




Manglede lige en portion markører, godt der findes tusindvis af træperler på matriklen. :)




- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 23. januar 2012

Hiphip hurra, hiphip hurra



Vi startede i går.

Hyggeligt selskab og god mad og vin.

Vi fortsatte i dag med godt selskab og en dejlig frokost.

Nu hygger vi alene - fødselaren og jeg - dejligt.

Der spilles Wordfeud, der surfes, der spises chokolade og drikkes god kaffe.

En dejlig dag er ved at tage sin ende - det er ok med mig :)

søndag den 22. januar 2012

Wordfeud Update



Så er mit første spil Wordfeud færdigt.

Jeg tabte med ca. 80 point til Kirsten Maskebal , det er ok når det er første gang.

Men jeg er ikke færdig med det spil.

Sig til hvis der er nogen af jer der vil spille et langsomt spil.

Et spil hvor man ikke hænger i iPad'en hele tiden.


Må jeres søndag være som I ønsker :)

lørdag den 21. januar 2012

Mit 1. spil Wordfeud



Har læst om at der var et nyt spil.

Et spil folk var helt pjattede med.

Og hvad så tænkte jeg, og troede egentlig det var sådan et stratetisk spil, med krig o.s.v.

Ikke om jeg overvejede at finde ud af hvad det var.

Men så fortalte Kirsten fraMaskebal om det og ja så hoppede jeg med på vognen i går.

Hvem skulle jeg så spille mod, man kan jo ikke spille alene

Jamen, jeg skulle da spille mod Kirsten, hvis hun havde tid og lyst, det havde hun.

Vi er ikke færdige endnu - men jeg skulle også lige finde ud af hvad det var for noget og så skulle vi sove, og handle og spise , ja det er ikke sådan lige at nå det hele- så vi spiller stadig indimellem - tror Kirsten vinder :0/

Ja, endnu en ting der stjæler tid hvis jeg ikke passer på ;0))

torsdag den 19. januar 2012

Sulten efter æbleskiver


I december, fandt jeg i fryseren, et par poser æbleskiver fra året før :(

De var ikke værd at spise, tørre og kedelige så de ud.

Men mon ikke fuglene ville spise lidt at dem.

Den ene pose blev lagt ud i haven, og vupti -
næste dag var de væk.

Nå, det var jo fint, men jeg kunne jo også rive dem i småstykker
og smide dem på foderbrættet.

IMG_8305

IMG_8306

Her har vi så æbleskivespiseren – det var ham vel undt,
men jeg tror altså han har været meget sulten,
ellers spiser en kat vist ikke æbleskiver.

P.S. Det er ikke vores kat og heller ikke naboernes, men vi så en del til ham i december!

tirsdag den 17. januar 2012

Stilhed

                      


Vi har i dag bisat min kære svigerfar 
Det var smukt - men selvfølgelig vemodigt. 
Han blev 80 år.  
Han kunne ikke få vejret, så i de sidste mange år af hans liv, havde han ilt. 
Jeg så ham sidste gang 3. Juledag, hvor han lå på sygehuset og kæmpede. 
Kæmpede for at trække vejret, kæmpede for at komme hjem.  
Da lungeinfektionen var ovre, blev han sendt hjem - hmm.  
Han fik hospitals-seng og andet hjem.  
Hjem til det hjem han elskede.  
Hjem til sin kone, som han elskede.  
Hun viste sig fra sin stærke og seje side.  
Tog udfordringen op.  
Hun ville passe ham, hvis det var det han helst ville- ja, så ville hun passe ham.  
Han døde d. 11. Jan 2012.  
Trak vejret for sidste gang, fredeligt og roligt med sang fra 3. Ældste barn i baggrunden.  
Bisættelsen i dag var smuk, fantastisk smuk.    
Præsten holdt en dejlig og vedkommende tale.  
Børnebørn fra begge sider(han havde selv 6 børn og giftede sig til 4 ) samledes og sang en sidste sang for deres morfar/ farfar.  
Det var så smukt - 12 unge mennesker sang: jeg vil male dagen blå :)  
Næstyngste datter spillede; Nu falmer skoven - på saxofon, for sin far som elskede når hans børn og børnebørn optrådte for ham.  
Det har været en smuk dag.  
Det har været en dag vi ikke glemmer. 

Æret være min svigerfar Christian Lund.

mandag den 16. januar 2012

Retter af hakket kød :)



Til hakket kød bruges småkød og mellemskært eller lignende mindre reelt kød, der ikke er så dyrt som skært kød. Kødet vaskes af med et klæde, sener og hinder fjernes, og kødet hakkes på kødmaskine.

Sener, hinder og lignende, som er pillet af kødet, koges med lidt salt til en suppe, som kan bruges til sovs. Man kan godt bede slagteren hakke kødet, når man ser, hvilket kød han tager, hvorimod man ikke bør købe det kød, som ligger færdighakket i forretningen.


Ovnstående fandt jeg i Køkkenbogen, foreningen af danske husholdningslærerinder.

Grunden til jeg lige faldt over det i dag, var at manden min, drømte om hakkebøf med sovs og kartofler. Det plejer at være min mor der laver den ret, men jeg forbarmede mig og lavede den til UG med kryds og slange - ifølge manden min.

P.s. Jeg købte hakket kød og jeg har ikke set kødet det blev hakket fra - dårlig husmor ;0(


torsdag den 12. januar 2012

Næsten uden ord

 

31.12.2011 i al enkelhed !

 

IMG_8346

IMG_8347

IMG_8349

IMG_8353

IMG_8355

IMG_8358

IMG_8360

IMG_8361

IMG_8362

Den friske grønne hvede vokser :)


Det går fremad med den lækre trøje/cardigan

IMG_8369

Tror den bliver god :)

onsdag den 11. januar 2012

- 50 % er helt OK med mig

Kom lige til at besøge den lokale skobutik, de reklamerede med - 50 % på støvler. Jeg er vild med støvler. Ikke sådan at der er 20-30 par i skabet, nej nej. Men skal jeg handle fodtøj, ja så bli'r det næsten altid støvler jeg vælger. Det første par jeg faldt for, var et par lækre BilliBi, desværre ikke i min str. Men så kom skodamen med et par lige i min str. og smag . Jeg prøvede dem. De passede, klemte ikke nogen steder og helt ærligt, de så hammer godt ud på mig. ;0) El Naturalista, med hæl. De er såååå lækre og de er mine.

tirsdag den 10. januar 2012

Rødkælk 2011

Havde helt glemt disse billeder. Men, da jeg her til morgen, så rødkælken rende rundt ude på terassen, kom jeg i tanke om dem. De er taget gennem et ikke særlig rent vindue :( men man kan da se hvad det forestiller :)

lørdag den 7. januar 2012

Farven frisk grøn hvede

Sådan ser den ud, måske en anelse dybere i farven - men smuk :)


Der går fint og stille fremad, den blir et hit,hvis altså det er den rette størrelse jeg strikker ;0)

Søndagen lurer forude, den blir nok stille - er ikke helt på 100 procent for tiden :(

fredag den 6. januar 2012

BERLIN :)

Så er der bestilt lejlighed i Berlin.

Vi skal afsted i maj.

4 overnatninger i lækker lejlighed sammen med et sæt rigtig gode venner :)

Kan ikke huske hvornår vi har været i såååå god tid med bestilling.

Nå, nu er det bare at vente, og glæde sig :0)



onsdag den 4. januar 2012

Frisk grøn hvede/ Fresh green wheat



Starten er gået til en dejlig cardigan.


I min udgave blir den ikke GOLDEN men GRØN Garnet er : Blackhill højlandsgarn i farven pæreskal


Og Drops Alpaca i denne farve


De er så skønne sammen :0)

Min helt egen bladkiosk

Hurra for iPad og dens muligheder.

Har lige downloadet Vogue Knitting Winther 2011/12.

Og jeg ved godt at man så ikke har et lækkert glittet blad man kan sidde og kigge i, men jeg er sikker på at det er meget bedre for CO2 - regnskabet :0)






Da applikationen " Bladkiosk" kom frem for snart længe siden, slettede jeg den omgående!!

Hvad skulle jeg med blade man ikke kunne røre ved?!

Da jeg så fandt ud af at man kun skulle betale ganske lidt for bladene, ja så ændrede jeg pludselig holdning :0))

Man har vel et standpunkt til man ta'r et nyt;0) !!

Der må ryddes op



Efter en dag og en nat med stærk blæst/let storm og regn i rigelige mængder, er det tid for en oprydning.

Udenfor altså.

I store dele af haven, ligger der potter og andet, som har plads et helt andet sted!!

På nordsiden af huset har jeg et dejligt sted hvor jeg kan omplante og gøre andre grønne ting,
og derfor er der selvfølgelig også en masse potter, dimser og skrammel, det er der ikke mere :0(

Så, nu er det ud og i gang med indsamlingen til " Marianne's plantebord "

søndag den 1. januar 2012

Rigtig godt nytår til alle



2011 blev afsluttet med bl. a. en rigtig dejlig middag.

MENU:

En lille salat med kammuslinger i forskellige tilberedninger.

Entrecote(mør som uhmm) , ovnstegte kartofler, ærter, østershatte.

Italiensk is til manden.
Risalamande til fruen.

Efter middagen, som trak ud p.g.a. mængden af mad, var der god kaffe hvortil vi havde kunnet få cognac og gode chokolader.
Vi valgte at drikke kaffen ren, for på den måde at få plads til den kransekage der også var blevet bagt.

Vores nabo fik et lille besøg midt på aftenen. Det var rigtig hyggeligt også lige at få ønsket dem godt nytår.

Min mor, der bor tæt på, kom lige før TOLV , så der blev åbnet champagne og serveret kransekage mens rådhusklokkerne lød gennem stuerne.

Det var så dejligt.

Der blev fyret fyrværkeri af så man skulle tro der var krig i Kerteminde og omegn. Det buldrede og bragede og lyste op, det var som om bragene var endnu værre end de plejer.

Tænk hvis alle de penge der blev brugt på krudt, istedet blev givet til f.eks. Børns vilkår.



Må I alle få et rigtig godt nytår. Et nyt år der passer lige nøjagtig til jer!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...