Utroligt, men bare at give sig selv lov til at skrive, hvad der rør sig på øverste etage, hjælper på frustrationer.
Det havde jeg nok ikke opdaget på samme måde,hvis jeg ikke havde haft en blog.
Når jeg skriver det og derefter udgiver det på bloggen, så binder det.
Ja, så skriver jeg det som det er - lige nu og her, negligerer det ikke som noget jeg ikke skal tage mig af - nej jeg tager mig af det, tager mig selv alvorligt, tror på mig selv - det er faktisk en ren winwin :)
Tror faktisk at det går den rigtige vej, tror på jeg kommer igen, måske ikke for fuld skrue( som måske var en overfuld skrue) men i et omfang og på en måde der passer til mit nye jeg.
Her regner og tordner det nu- lyset er sjovt- luften friskes - lavendlerne har sendt dejlige dufte og det samme har rosen Ingrid Bergmann.
Må I alle få en dejlig aften.
- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.
At skrive sine tanker ned er rigtig god terapi og heldigvis er det også sådan, at når én dør lukkes, åbnes der altid en ny. God søndag aften Marianne :-)
SvarSletTak Bettina - du lyder altid så optimistisk- dejligt :)
SvarSletHåber morgendagen bringer overblik og åbner for afklaring.
SvarSletLyset på himlen er helt fantastisk lige nu.
Regn og bulder har ikke rigtig fået fat her endnu, men det lurer med dramatiske skyer.
Kærlige hilsner
Jeg havde da rigtig gerne mødtes med dig inde i Odense, men så må vi bare finde en dag, måske der er noget andet vi kan se.
SvarSletKram Marlene
Ja HANNE det håber jeg også. Tak fordi du skrev. :)
SvarSletVi mødes da helt sikkert en gang Marlene, ved jo kun du er fra FYN ikke hvor :)
Det har stærk virkning at skrive sine tanker ned - det er en god måde at få styr på dem og som Betina skriver en slags terapi. Jeg synes også, det kan være dejligt at få andres øjne på det, man tumler med. Jeg håber, du finder en god måde at komme videre. Men at have en familie, der støtter, er i hvert fald en gave.
SvarSletTanker til dig og jeg håber du får en god og rolig dag.
Jeg har også lige læst dit forrige indlæg...øv,øv,øv....det er bare så hårdt at stå i den situation....og man føler virkelig ikke at man har fået en chance....nauhh hvor jeg føler med dig...det er tre år siden den systematiske mishandlig af min krop og sind blev færdiggjort af kommunen og det er altid denne tid(nok fordi det var til mit barenbarns fædesldag jeg fik brev fra dem)som jeg tænker tilbage og det giver kuldegysninger hvergang...og det gør det også når jeg hører om det samme fra andre.... I lang tid skrev jeg en smertedagbog og det er rigtig godt,så får man ud de frustrationer der bobler i ens hoved...og det er bloggen også god at bruge til:) Jeg tvivler ikke på at din familie støtter dig selvom man føler at man er KUN til byrde...men vend det om...du ville gøre det samme for dem hvis det var:)
SvarSletJeg håber du fik noget positivt ud af snakken med sagsbehandleren:)
Mine varmeste,varmeste,varmeste tanker til dig samt rigtig mange knus og kram
Silla
Marianne - det gør mig ked af det, når jeg hører, hvordan mennesker bliver behandlet. Blot endnu en sag i bunken. Måske en ringe trøst, men der er en mening, med de ting vi skal igennem og vi kommer som regel ud på den anden side i bedring.
SvarSletHar en veninde, for hvem det også hjalp hendes sag, at hun hver dag havde skrevet dagbog om, hvordan hun og hendes krop havde det. På den måde gik hendes pensionsansøgning lige igennem.
WD 40? Det må jeg huske!
Kære ALLE
SvarSletJeg er simpelhen bare så rørt - rørt og glad over at I har skrevet.
Selvom sagen jo har taget en God drejning så er jeg fuldstændig flad, træt og færdig med at se godt ud for i dag :).
Sådan 3 døgn tærer mere end jeg havde troet .
Tusind tak jeg er vild glad for jer