Så blev der hæklet små dyr

Har hæklet en kat og en blå panda - de blev rigtig godt modtaget :0)

Så nu skal jeg bare lige lave en et nr større til Lærkemusen - hun er stor :)

En søndags frokostmenu

For ikke længe siden, fyldte yngste 30.

Mærkeligt, jeg vil sværge, at jeg ikke er blevet mere end 20 år ældre på samme tid ;0)

Da yngste har travlt i sin hverdag, er det ikke blevet til den store fejring eller begavelse.

Søndag skulle det være.

Fødselsdagsgaven skulle effektueres :)

På ønskesedlen stod der bl.a. oplevelser, og da hun sætter stor pris på rigtig god mad og vin, ja så blev gaven en frokostmenu på restaurant Rudolf Mathis i Kerteminde ( Rudolf-mathis.dk)

FORRET:






HOVEDRET:






Noget af en
DESSERT ;0)




Gaven blev modtaget med stor glæde :)




- Posted using BlogPress from my iPad

Hvad de ønsker skal de få :O)

Sidste weekend fik vi besøg.

Besøg af ældste og barnebarnet Lærke :)

Det var rigtig hyggeligt.

Hjemme på Djursland hyggede vores svigersøn sig med Bastian.

Ældste kom i tanke om at hun egentlig godt kunne bruge en hue.

En hue der ikke var så varm som den hun købte i Island.

En hue har set dagens lys og er sendt afsted mod Djursland.

Lidt pynt måtte den jo ha`den meget mørkegrå hue – mønsteret til blomsten er fundet her 

fru Madsen har en pragtfuld blog med masser af lækre hækleideer og opskrifter :)

Så må der slappes af :)

Vi har været barnepiger for de to skønne krudtugler.

Forældrene trængte til en weekend med hinanden, så vi tog os af børnebørnene i 2 dage og 2 nætter.

Det var hårdt, man er jo på hele tiden og for vores vedkommende var det 28 år siden vi sidst havde passet børn i den alder så længe.

Det var også rigtig, rigtig hyggeligt og dejligt.

Vi var de nærmeste, så det var os der fik kram og kys.
Det var også os der fik tørret snot rundt i vores tøj. :)
Vi blev jaget afsted efter mælk, vand, mad, frugt o.s.v.

" fæærdiig" ja så skulle der tørres numse.

En pegefinger og en lyd og man var ikke i tvivl om hvad det var Bastian gerne ville ha'.

Jow, Jow der var nok at se til, og nu er vi trætte, stille og snart klar til at indtage soveværelset. Manden har fået lov til at sove derinde i nat.:)

De sidste 2 nætter har vi delt os.
Lærke og mormor i soveværelset
Bastian og morfar i stuen.

Nu glæder vi os til at ligge i arm igen:)0

Københavnerbarnet

Med stor fornøjelse arriverede jeg Nørreport for at besøge mindstebarnet.

Det tager ca. 2 1/2 min at gå til deres lejlighed fra stationen, så det var til at klare :)

Det første jeg måtte se var deres nye logerende.

En expressomaskine.

Nej, ikke en hvilken som helst,

men ekspressomaskinen.

 En SIMONELLI   :)

Og om den kunne lave kaffe, ja det ku`den- med lidt hjælp fra yngste.

Jeg fik Americano da jeg ankom og senere fik jeg et par Capucino, uhm som det smagte.

Senere fik jeg strøgtur i yngstebarnets selskab og vi fik lækker frokost på en dejlig sandwichbar.
Vejret var perfekt – sol, men ike for varmt-

Da vi ikke orkede mere ( jeg ikke orkede mere) blev jeg sat på toget og fandt mig en plads i stillevognen, hvor jeg i fred og ro kunne sidde og fordøje dagen.

Så afsløres den STORE hemmelighed :))

At holde noget hemmeligt, er svært.Især når det ikke er vigtigt .

Men det har været sjovt. Sjovt at se reaktionerne.

Så altså, så er jeg klar.

Det strikkede skulle jo lige nå modtageren.

Måske var det ikke så meget modtageren men hendes mor, det skulle holdes lidt hemmeligt for :)

Jeg har strikket en poncho en poncho til Lærke

en poncho i str. 2-3 år og den er lilla

Den er så fin og lækker, sjovt at strikke.

Men retro blev den først da den blev pyntet :)

Lærke pakkede op her i eftermiidag , da hun kom fra dapleje.

Succes

 kan man vel ikke kalde det i første omgang.

Hun ville først prøve den da Trine havde prøvet den først.

Og efterfølgende skældte hun lidt ud over at der ikke var nogen ærmer.

Hun kender jo ikke systemet med en poncho.

Men Trine sagde hun var så fin i den :)

Tak, fordi i var med på spøgen :))

En "lille" sød fyr.

Det er nok ikke undgået nogens opmærksomhed, at jeg har strikket små veste

eller mavevarmere :)

De er nu kommet vel frem
til modtageren

vejet og fundet helt i orden

helt i orden, som i gode, fine og de passer

Trine (vores ældste) har nu taget fine billeder af den ikke helt lille

 bassse  Bastian.

Trine lovede ( ja næsten lovede)  Kirsten
at hun nok skulle få Bastian at se med vestene

Så, her er han og vestene :)





Han er en stor dreng.

Vejer og måler i højden som 29 uger gammel

det samme som søsteren Lærke gjorde som 1 årig!



Bastian med fin blå bomuld/merino vest
og to fine tænder :)

Og det allerbedste,
han er  glad og mild og han er mit  vores barnebarn.



En lille sød vest til en lille sød fyr

Jeg har strikket en lille fin vest

Den er til Bastian

Barnebarnet - den yngste af to



Undervejs :)



Den er strikket efter

hjertegarn hæfte no 13

model D

Hovsa - der blev indlægget lige udgivet.

Jeg har lavet en del ændringer.
 
Garnet er Holst og Weller
Der er ribkant forneden.
Der er ikke retstrik i siderne.
Den er strikket på rundpind.
Den er stribet!

Den er blevet så fin.

Færdig og klar til en tur med Post Danmark.
Turen går til Pederstrup.

Uglen er landet :)

Så er den landet her på matriklen, den lille søde ugle jeg har vundet.

Lidt omtumlet kom den ud af sin rejsesovepose, men efter at den havde rystet fjerene på plads, fløj den over og satte sig til rette på sofaryggen. Den så helt glad ud, da den opdagede at der var frit udsyn til hele
3 verdenshjørner.

hej, hej, Sine jeg er kommet godt frem

Efter et hvil på sofaryggen, kiggede den sig lidt omkring og fløj til det højeste udsigtspunkt i udestuen.

Her sidder man da godt, herlig udsigt.

Efter mørkets frembrud fløj den ned og gemte sig i vindueskarmen ved sofanen (vores udtale) - det var vist for voldsomt med al den  mørke.

Tror den befinder sig rigtig godt.

 I morgen kommer Lærke, vores barnebarn på 2 1/2 , og hun vil sikkert

gerne nusse lidt om den søde ugle.

P.s. den er ikke bange for kattene og det er jo dejligt ;)

Ha` en dejlig aften derude.

Julegave :)

I dag modtog jeg en del af en julegave.

Yngstebarnet og kæresten havde været kreative - syntes nok min ønskeseddel var for kedelig :)

Så juleaften fik jeg den lækreste Balsamico - nogen ryster nok på hovedet, men en super-balsamico er guld.

Der er næsten ikke det den ikke kan bruges til og når den er blød, rund og skarp på den rigtige måde, ja så kan det ikke blive meget bedre.

Men det var ikke det eneste jeg fik.

Der var også det fineste hjemmelavede gavebevis på 5 numre af Boligliv,  hvoraf det første er ankommet i dag.

Så i morgen vil jeg nyde det gode blad med fødderne oppe i sofanen ( det hedder det hos os ;) ) og god kaffe i koppen - glæder mig.

Og måske vil yngstebarnet se ændringer i sit barndomskøkken når hun kommer hjem - hvem ved ??