tirsdag den 6. september 2011

Orienterende samtale og en bortsvømmet sæl

Jeg har fået sat ord på det der sled i mig,
fået et par redskaber som kan beskytte mig, når jeg i dag
skal til orienterende samtale vedr. arbejdsprøvning på Arla.

Beskytte mig, så jeg husker hvad jeg kan nu og
ikke hvad jeg kunne for 2 år siden.

PS: kan se at ovenstående ikke opfattes som det er ment :) . For 2 år siden kunne jeg det hele( troede jeg), så jeg SKAL huske at sige når det er for meget, og helst inden det er for meget. Jeg var og er kanon god til at lukke af, bide tænderne sammen og fortsætte for så at falde sammen når jeg kommer hjem. Den går ikke længere. Jeg skal mærke efter, lære at mærke inden det er for sent. Føj, hvor er det hårdt at skulle ud :(







På vej hjem, var jeg lige et smut i Føtex - bryder mig ikke om det - men der var noget jeg manglede og så prøvede jeg også lige en skijakke.
Der var ikke noget købehumør i mig, så den blev hængt på det fine stativ
der stod udenfor prøverummet.

Og så gik det hjemad.

Og så lige pludselig, inden jeg var helt hjemme opdagede jeg
at mit sælskindsarmbånd var væk -
væk som i pist væk.
Det havde siddet på højre arm, jeg havde passet på det - et øjebliks uopmærksomhed og det var svømmet væk !!

Hjem og dingeling dingeling til Føtex.

Sød ung fyr i telefonen, forklarede ham situationen og fortalte at jeg troede det lå i højre ærme af den der brune skijakke med turkis foer og kanter.

" øjeblik, jeg løber lige ned og kigger" sagde den søde unge mand.

Der gik et øjeblik " den var go' nok, det lå i ærmet ,
jeg lægger det til side til dig" - jeg takkede mange gange.

Hvem var det der sagde at unge mennesker ikke gider noget??! :)





- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

6 kommentarer:

  1. Jeg sender dig nogle varme og velgørende tanker. Og det ER nemlig vigtigt at vi holder fast i tankerne om den udvikling, der er sket siden det var værst.
    Klem til dig!

    SvarSlet
  2. Tak Mette. Og ja, samtidig tror jeg jo, når jeg lige har en halv rigtig god dag,at jeg kan det samme som inden jeg blev syg.

    SvarSlet
  3. Kære Marianne, jeg er sikker på, vi har bedst af at dvæle ved det, vi kan, som du gør her - og ikke det, vi ikke kan. Og det glæder mig, at den unge mand var hjælpsom, og du får dit armbånd igen!

    SvarSlet
  4. Ja, Madame - men nogen dage e det så svært - så dejligt jeg får mit armbånd igen- det er så blødt og så let at man ikke mærker det , ups.

    SvarSlet
  5. Sødeste søde....
    Jaa den er rigtig svær den der..men det er SÅ skønt og SÅ vigtigt at du har fået redskaber til at bruge...og øv dig nu i foran spejlet at sige:"jeg kan ikke" Det er vigtigt at kunne sige det.... så ender det med at vi lærer at vi kan IKKE det hele:)

    Hvor godt du fik dit armbånd igen...der er altid nogle medmennesker vi møder der lyser op dagen..trods alt:)

    Rigtig mange knus og kram herfra

    SvarSlet
  6. Tak SILJA for din søde besked. Jeg starter i arbejdsprøvning på tirsdag, tænk
    At man tror psykisk sygdom kan klares med lidt arbejde. Jeg kan jo kun håbe at det går godt og at jeg kan mærke mig selv.
    Jeg vil rigtig gerne arbjde, men ikke hvis det gør at jeg ikke kan andet .!!

    SvarSlet

Skriv en lille hilsen, kommentar eller hvad du føler for. Jeg elsker af få en lille besked.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...