I går havde jeg besøg af en anden blogger, nemlig Lone med bloggen Lavendel
Mødet kom i stand, da Lone var så sød at skrive til mig om jeg havde lyst til besøg - og om jeg havde. Det var ligesom juleaften som barn - fik helt ondt i maven af bare glæde, da jeg læste mailen.
Det var Så hyggeligt.
Ingen pinlige pauser, vi snakkede bare hele tiden :)
Hundene var med. ( kan igen ikke huske deres navne :( )
Hold fast hvor er de skønne.
De flyttede straks ind og følte sig rigtig godt hjemme ;0)
Tiden fløj og pludselig var det tid for Lone at vende næsen hjemover igen.
En dejlig eftermiddag var slut.
Er sikker på vi gør det om en anden dag.
Tusind tak sødeste Lone, for den dejligste eftermiddag
og den lækreste mirabellemarmelade jeg nogensinde har smagt.
Jeg skrev at indlægget var uden billeder,
ja, men ikke uden en masse dejlige billeder på min nethinde :)
- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.
Det er så dejligt at møde de søde blogger bag bloggen.
SvarSletJeg har kun selv haft så mange dejlige oplevelser ud af det, og fået især en rigtig god veninde.
Kram Marlene
Hvor kan jeg gødt følge dig....Det er SÅ skønt at møde de mennesker man føler man kender og så er det faktisk endnu sødere i virkeligheden:) og når det bare siger klik mellem to personer der aldrig har mødt hinanden...det giver bare smukke billeder på nethinden:)
SvarSletKnus og kram herfra
Hvor er det dejligt, at I har fundet hinanden - I bor vist heler ikke så langt fra hinanden. Lone har jo været med til flere af vores blogmøder, så vi, der bor på Sjælland, har også været heldige :-)
SvarSletHehe...jeg HAVde mit kamera med, men havde glemt kortet.....så - nej , ingen billeder - men måske næste gang??? Vi ses, for det var en hyggedag af de gode!! (Bella og Sally aka Store- og Lillehunden. Knus og tak!
SvarSletSå hyggelig. Gode minner kan vi også ta vare på uten foto:)
SvarSletDet er nemlig dejligt at mødes in real - og når man så klikker i hak er det endnu bedre. Selv har jeg haft den glæde, at møde nogle af bloggerne i virkeligheden, og man kan altså meget bedre følge med, når man har "set" ansigtet bag.
SvarSletJeg håber din arbejdssituation falder på plads og kan godt forstå du trækker dig lidt tilbage ind imellem. OG det er SÅ vigtigt, at kunne sige til og fra, og gøre opmærksom på hvordan man har det. Men det kræver jo som du er inde på, at du selv erkender grænsen - du kan tro jeg kender det!! Men man bliver bare bedre og bedre til det...
Godt du fandt sælskindsarmbåndet igen - ellers havde du bare kunnet skrive og så havde du fluks fået et nyt :-)