fredag den 3. juni 2011

Enhver forældres mareridt

er sket for Lone fra bloggenLavendel

Jeg har hele dagen prøvet at lægge det lidt fra mig - men det popper op hele tiden.

Det er som om jeg kender Lone, skønt jeg aldrig har set hende, men vi har skrevet sammen og til hinanden, og et eller andet sted er der et bånd. Om båndet er at vi er næsten lige unge eller hvad det er, det ved jeg ikke- men jeg ved at jeg føler med Lone lige nu og sikkert i lang tid.

At miste et barn er det værste der kan ske for forældre, jeg har været der. Men det er længe siden, 31 1/2 år siden, men det er bestemt ikke glemt, heller ikke gemt, jeg lever med det.

Savnet er der stadig.

Spekulationerne om man gjorde hvad man kunne ( og selvfølgelig gjorde man det, det gør alle )
Om man kunne ha' gjort noget mere, noget bedre, ja bare gjort noget der gjorde en forskel.
Men selvfølgelig har man gjort hvad man kunne på det pågældende tidspunkt. Tiden ændre sig, vi ændre os og hvad der skete for et minut siden er fortid og om 2 år eller mere ville vi måske gøre noget andet i det minut, men det kan vi jo ikke bruge lige nu. Lige nu et vi her.

Jeg håber og ber til at der er mange omkring Lone til at hjælpe hende. Til at bære bare lidt af smerten, for den er hård.

Håber at positive og kærlige tanker kan mærkes.

Håber hun vil tillade at der er nogen der hjælper.

Håber bare det aller aller bedste i den frygtelige situation hun står i.

Håber hun husker at man også kan bede om hjælp hos mennesker man kun kender lidt.

Håber det hjælper hvis vi alle sender kærlige tanker til hende.

5 kommentarer:

  1. Jeg er chokeret - hvor er det dig forfærdeligt, at Lone har mistet sin søn! Og det gør mig meget ondt, at du også har mistet et barn! Det er der vist flere af os bloggere, der har. Tiden gør, af man lærer at leve med det, men det er noget af det mest smertefulde, man kan opleve.
    Tanken om Lones sorg vil sidde i mig meget, meget længe.

    SvarSlet
  2. Tak ----jeg håber også at kunne modtage hjælp, sådan et indlæg betyder også meget for mig, han kommer ikke tilbage, fik 35 år - det var hans tid. Men jeg skal leve og være i en verden uden ham, og det er ubærligt.

    SvarSlet
  3. Her bliver man bare så tom for ord....men hold op hvor får det én til at stoppe og tænke...og værdsætte..... Kæmpe cyberkram

    SvarSlet
  4. Hvor jeg dog føler med jer.....ord de bliver SÅ magtesløse....
    Jeg tror ikke at der er noget der er så svært som at miste et barn...min mor og far mistede deres først fødte som enebarn og de kom aldrig over det,selvom der ikke blev snakket om det så kunne det mærkes;)
    Jeg sender min alle mine engle til jer.

    Knus og kram herfra

    SvarSlet

Skriv en lille hilsen, kommentar eller hvad du føler for. Jeg elsker af få en lille besked.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...