Viser opslag med etiketten klovn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klovn. Vis alle opslag

torsdag den 13. marts 2014

Ude med riven

Helt bogstaveligt, har jeg i et par dage været ude med riven.

Vores monster store hængebirk, smider så mange birkeris hver vinter.
Denne vinter med storme i flertal, er der smidt endnu flere end der plejer.



Ja, så er der jo ikke andet at gøre end at komme ud med riven og få dem væk fra plænen.

Således også i tirsdags.
Det gik rigtig godt og vejret var smukt.



Men, men - ja der måtte jo komme et men. 
Et øjebliks uopmærksomhed, gjorde at riven var ved at vælte fra mig.
Jeg reagerede lynhurtigt - foden frem og ned, træde på rivens tænder, så den ikke lægger sig ned.
Bang og så fik jeg rivens skaft i panden - kæft det gjorde ondt, rigtig ondt. 
Så ondt så der sprang vand fra øjne og næse.

Jeg bandede fælt og længe - fik is på panden og kaffe i maven , ja og ikke lavet mere den dag.

Brillerne blev ikke ramt :) 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...