Dagens udfordring fra Hanne lyder
"En lille pige i flade sko" - noget om fodtøj
Jeg har valgt at focusere på sko.
Det var det ord der fæstnede sig først.
Jeg har ikke ret mange sko, ja I griner,
men det er rigtigt.
Har endnu ikke fortalt hvor mange par støvler jeg har, hihi.
Dette par blev indkøbt i hast i
- ja, hold nu fast -
maj 2006.
Vi stod for at skulle en tur til Toronto, for at besøge vores yngste datter og hendes kæreste.
Og elsker at trave storbyer tynde istedet for at se dem fra bus, ja så måtte der nye sko til.
Jeg faldt for dem lige med det samme øjnene fangede dem, og da de så også var gode at have på, så tog jeg chancen.
Chancen, fordi jeg normalt skulle gå sko til, og det var der ikke tid til.
Og de bestod.
Bestod med glans.
Der blev gået så mange kilometer i dem,
og ikke en eneste vabel eller andet sjovt :)
"Enhver kvinde bør have et par sølvsko " - sagde min svigerinde en dag.
Jeg fnøs, jeg skulle ikke have sølvsko.
Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt
(var det ikke Erhard der sagde det?)
Men nu har jeg sølvsko my way.
Fine, gode og købt på tilbud.
Nogen der har lugtet lunten?
Elsker røde sko og sko med rødt :)
Sidst men ikke mindst mine RØDE sko.
Jeg er total vild med dem.
Bruger dem sjældent.
Kærlighed ved første blik.
Overtalte manden min til at gi`mig dem i fødselsdagsgave.
De var IKKE på tilbud :)
Det er de højeste sko jeg har.
Og så den med støvlerne:
5 par flade
2 par med lidt hæl
3 par støvletter
UPS


