mandag den 12. august 2013

At rydde op - også i hjernen

Der blir ordnet på kontoret - der er rigtig mange ting - ting der skal gemmes - meget der skal ud 
- meget der skal tages stilling til.

Som flere ved er jeg ikke længere tilknyttet arbejdsmarkedet - og nej jeg er ikke arbejdsløs!

Jeg elskede mit arbejde - farmakonom/apoteksassistent - elskede kunderne, faget og mine kolleger.

Så da jeg ved oprydningen fandt en af mine gamle lærebøger samt en del kurusmateriale - ja så røg det selvfølgelig ud. 






Det røg ud bl.a. fordi jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet og heller ikke på apoteket
Mærkede efter i maven - det var ok - lidt ondt gjorde det, men jeg fortrød ikke.

Jeg fortryder stadig ikke, men det satte tanker i gang.
Tanker om det ikke længere at være en del af det ydende samfund - men jeg kunne mærke at jeg så småt er ved at acceptere kendsgerningerne. 

Men kun så småt - har stadig svært ved at finde et svar når jeg bliver spurgt hvad jeg laver!!

Jeg ved det kommer, ting skal ha' den tid der er nødvendig - for mig tager det lang tid - det er ok.



Meget at det der interesserede mig dengang er jeg stadig interesseret i - men oplysningerne og kendsgerningerne er ikke længere de samme :)

6 kommentarer:

  1. Det er sundt med oprydning, -og godt, at du kan skille dig af med det, der ikke længere skal give dig energi i hverdagen.

    SvarSlet
  2. Kære Marianne, du får mig til at tænke på en bog, jeg har læst, og hvor Finn Janning skriver, at det livet handler om, er kærlighed, venskaber og selvudfoldelse, det være sig strikning, blokfløjtespil, porcelænsmaling, eller hvad man nu brænder for. Flere og flere bliver syge af stress og depressioner, fordi nogen har bildt os ind, at arbejdet er det vigtigste i livet.

    SvarSlet
  3. Nogen gange bliver man tvunget til at lave ændringer, om man har lyst eller ej. Et skridt på vejen er helt sikkert at rydde op, både udvendig men også indvendig. Held og lykke med det....er sikker på du er på den rigtige vej :-)
    Kram

    SvarSlet
  4. Jeg har lidt svært ved at finde ord - men tænker at det må være et tegn på at du er på vej i den rigtige retning!
    Knus til dig

    SvarSlet
  5. Det er svært at sige farvel til et arbejdsliv, så jeg kan godt forstå at det sætter tankerne i gang og giver lyst til oprydning i de gamle ting. Når det er sagt, er det vigtigste trods alt at have et liv og en hverdag på de bedst mulige betingelser og det betyder nogle gange at arbejde mindre eller slet ikke at arbejde. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit nye liv.

    SvarSlet
  6. Det lyder som en god proces for dig, oprydningen.
    Det har jeg også oplevet, at en ordenlig omgang oprydning kunne få mine tanker i en anden retning.

    På mine hylder, i skabe, skuffer og kasser lå indtil fornylig en masse materialer, halvfærdige projekter, knapper der liiiige skulle sys i.... og materiale som jeg måske engang, når der var 2 torsdage i en uge, kunne bruge til et eller andet projekt.
    UD med det hele, væk fra mine øjen, væk fra mit hoved. Det lettede.

    Kh. og god dag, Stine

    SvarSlet

Skriv en lille hilsen, kommentar eller hvad du føler for. Jeg elsker af få en lille besked.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...