Viser opslag med etiketten forkælelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forkælelse. Vis alle opslag

mandag den 16. maj 2011

Sidste dag ..

I dag havde min søde kollega, gennem rigtig mange år, sidste arbejdsdag.

Hun er nået en alder hvor hun kan gå på efterløn, og selv om hun er glad for sit arbejde, har hun besluttet at holde. Tror det har været en svær beslutning. Sidste år holdt hun 40 års jubilæum ! Vildt :)

Hende og jeg har mange gange arbejdet tæt sammen, som i rigtig tæt -
2 mand stående ved siden af hinanden på mindre end 120 cm.

Det kræver sin mand :)

Men vi er go' e. Kender hinanden, hinandens kropssprog ( temperament) så vi har haft det så dejligt.

I dag var det så slut. Jeg under hende mange gode år derhjemme i haven, på ferie rundt i verden og som farmor. Håber hun lære at elske det :)

Og hvem fik gave?? , ja det gjorde jeg. 3 små fine sukkulenter, hun ved jeg er glad for noget der er let at passe :)

Jeg blev så rørt, det var jo hende der skulle have haft gave af mig .

Det blev ikke et farvel, men et ønske til hende om en rigtig god ferie ( som hun jo starter med ) , så føltes det ikke så tungt.

Vi skal ses igen.

- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

lørdag den 30. april 2011

Gode naboer

.... er guld værd.

Her til aften, troppede naboens søde datter op med jordbærtærte -hjemmelavet , nam nam.

De havde fået lavet alt for meget , det kom så os til gode :)

Glemte helt at tage billed af den fine kage med lækker tærtebund, flødeskum i rå mængder og masser af jordbær. Den fløj lige ned i halsen i selskab med en rigtig god kop kaffe.

Vi forkæler jævnligt hinanden, naboen og os, det er vildt hyggeligt.




- indlæg lavet i BlogPress på min iPad.

tirsdag den 15. marts 2011

Garn - lækkert - nye projekter





Lækkert garn er ankommet fra den jyske garnpusher

Der er mere end man umiddelbart kan se,
men dovenskaben tog over eller var det bare træthed?
så det blev bare lige et hurtigt kig med kameraet .

Jeg er begyndt på Camomille nr. 1 :)

Ja, de fleste strikker jo mere end et, så jeg kan ligeså godt give numre fra starten ;O))


Som noget af det allerførste garn jeg købte hos Weller,
lige da han startede,
var en camel-farvet uld og cashmere.
(jeg er ikke til camel-farvet :(  )

Nu bruger jeg den så sammen med højlandsgarn´i farven Stubmark
til mit 1. Camomille.
Tror det bliver godt:)

onsdag den 9. februar 2011

Hverdagsbilleder NO 3

Dagens udfordring fra Hanne lyder

"En lille pige i flade sko" - noget om fodtøj
 
Jeg har valgt at focusere på sko.
 
Det var det ord der fæstnede sig først.
 
Jeg har ikke ret mange sko, ja I griner,
men det er rigtigt.
 
Har endnu ikke fortalt hvor mange par støvler jeg har, hihi.
 
 
Dette par blev indkøbt i hast i 
- ja, hold nu fast -
 
maj 2006.
 
Vi stod for at skulle en tur til Toronto, for at besøge vores yngste datter og hendes kæreste.
 
Og elsker at trave storbyer tynde istedet for at se dem fra bus, ja så måtte der nye sko til.
 
Jeg faldt for dem lige med det samme øjnene fangede dem, og da de så også var gode at have på, så tog jeg chancen.
 
Chancen, fordi jeg normalt skulle gå sko til, og det var der ikke tid til.
 
Og de bestod.
Bestod med glans.
Der blev gået så mange kilometer i dem,
 og ikke en eneste vabel eller andet sjovt :)
 
 
"Enhver kvinde bør have et par sølvsko " - sagde min svigerinde en dag.
Jeg fnøs, jeg skulle ikke have sølvsko.
 
Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt
(var det ikke Erhard der sagde det?)
 
Men nu har jeg sølvsko my way.
 
 
 
Fine, gode og købt på tilbud.
 
Nogen der har lugtet lunten?
Elsker røde sko og sko med rødt :)
 
 
Sidst men ikke mindst mine RØDE sko.
 
Jeg er total vild med dem.
Bruger dem sjældent.
Kærlighed ved første blik.
Overtalte manden min til at gi`mig dem i fødselsdagsgave.
De var IKKE på tilbud :)
Det er de højeste sko jeg har.
 
Og så den med støvlerne:
5 par flade
2 par med lidt hæl
3 par støvletter
 
UPS
 

torsdag den 3. februar 2011

Jeg er så glad ......

Dette billed er sat ind v.h.a. en alm. bærbar ;)

Jeg er så glad for min iPad
Jeg kommer hurtigt langt omkring
Og det fordi med min iPad går det så let som ingenting ;0)

Jeg er den lykkelige ejer af en iPad.

Kort tid efter at den var kommet frem, skulle min ægteviede til Kamerica :), nærmere betegnet Boston, hvor han skulle deltage i et seminar med EMC .

Sød og dejlig som han er, spurgte han om der var noget jeg gerne ville have, når han nu var over there.

Jeg tænkte og tænkte.

Garn og strikkepinde.
Jahh, men med min viden om min ægteviede, vidste jeg at det ville være en pestilens for ham, måske ville han gå så vidt som til at sige at der var udsolgt!!

Tøj blev også forkastet inden jeg overhovedet havde tænkt tanken til ende.

Vores smag i farver og faconer hænger ikke helt sammen- tror ikke det er viljen men måske er det evnerne ;0) eller bare mangel på interesse - hælder mest til det sidste. ;)

Han havde i lang tid talt om den der iPad - ikke at jeg forstod så meget, men jeg lyttede og nikkede på de rigtige tidspunkter :)

Så en af de sidste dage inden afrejsen, fik jeg en lys ide.

Vidste, at uanset hvad, ville han komme hjem med en iPad.

Vi har været sammen siden 1971, så lidt har jeg luret hen ad vejen.

Så jeg ønskede mig en iPad.

Sådan rigtigt, vil du virkelig gerne have en iPad - spurgte han.

Ja, jeg tror det lige er noget for mig, smilede jeg

Ok, sagde min ægteviede, så skal du få en iPad.

Jeg anede intet, absolut intet om en iPad. Men tænkte det kunne da være meget sjovt ellers ville min søde ægtemand jo bare tage den til sig, så der var intet forgjort i det.

Og den er super.

Starter på et splitsekund. Og det kan den gøre mange gange i løbet af en aften, når jeg pludselig kommer i tanke om noget jeg skal surfe efter.

Vejer intet, så den er så let at sidde med.

Umiddelbart kan jeg kun finde en ulempe , næhh to, forresten:

Man kan ikke sætte billeder ind på bloggen, men godt skrive.

Den kan kun skrive ud til trådløs printer, og sådan en har vi ikke.

Men alt i alt er det en ren winwin gadget.

Dette indlæg er skrevet på min iPad ;)

tirsdag den 25. januar 2011

Jeg har vundet :0) - nu med billed

Ja, jeg har!

Jeg har vundet en give away.

Ikke første gang jeg har vundet en sådan, men første gang efter jeg selv har fået blog.

GIVE AWAY HER PÅ BLOGGEN
er de ikke søde - en af dem er på vej til mig :o)


Har vundet en ugle, de er så søde de ugler Sine laver, så jeg er rigtig, rigtig glad. Glæder mig til den dukker op.

Sine laver rigtig mange søde ting, kig ind til hende HER


Min første give away vandt jeg hos Kirsten = Bjørnemor. Det var en fin lille hjemmegjort billedbog til en lille pige - mit barnebarn.

Kirsten er utrolig kreativ, og laver mange fine ting.

fredag den 21. januar 2011

Klokken halv elleve en fredag aften

Ja, hvad laver jeg nu.

Jeg lover det er ikke ulykker ;0)

Det er gode sager.

Jeg har sat dej op til et vidunderligt brød.

Det skal bages i morgen efter arbejde.

Der er god grov speltmel, hvedemel og hakkede nødder i dejen.

Det halve bages som boller resten som et brød i en brandvarm ovn.

Uhmm, glæder mig allerede.

onsdag den 19. januar 2011

Julegave :)

I dag modtog jeg en del af en julegave.

Yngstebarnet og kæresten havde været kreative - syntes nok min ønskeseddel var for kedelig :)

Så juleaften fik jeg den lækreste Balsamico - nogen ryster nok på hovedet, men en super-balsamico er guld.

Der er næsten ikke det den ikke kan bruges til og når den er blød, rund og skarp på den rigtige måde, ja så kan det ikke blive meget bedre.

Men det var ikke det eneste jeg fik.

Der var også det fineste hjemmelavede gavebevis på 5 numre af Boligliv,  hvoraf det første er ankommet i dag.

Så i morgen vil jeg nyde det gode blad med fødderne oppe i sofanen ( det hedder det hos os ;) ) og god kaffe i koppen - glæder mig.


Og måske vil yngstebarnet se ændringer i sit barndomskøkken når hun kommer hjem - hvem ved ??

lørdag den 15. januar 2011

Pas på

med at have et let tygget heksehyl i munden når du bøjer dig ned for at samle noget op.

Det gør hammerondt i næse og svælg når tyngdekraften får heksehylssaft til at løbe ind i næsen.:0). Av, av, av og en masse andre sjove ord.

Ja, hvor dum kan man være - håber jeg nu har lært det( det er jo ikke første gang ) :0(




Er vild med heksehyl.

lørdag den 8. januar 2011

Uhm, kærlighedsbrød.

I dag er der blevet bagt.
Der er bagt et lækkert, lækkert brød

Opskriften, kan som det ses, findes hos Liselotte - Slagt en hellig ko.
Hun deler så gavmildt ud af sin kunnen, og hun er go`.

Brødet har jeg bagt næsten efter opskriften.
En opskrift på brød, er for mig kun vejledende - tror Liselotte har det ligeså-

Jeg har brugt 100 g emmermel fra Aurion og
500 g økologisk hvedemel samt 2 håndfulde hakkede nøddekerner.

Ligeledes er hævningen ændret, for ellers kunne det ikke passes ind i min dag.
Jeg satte brødet op i går aftes og bagte da jeg kom fra arbejde.

Og jeg skal lige hilse og sige at det er godt.
Det smager så de små engle ville synge, hvis de fik lov at spise af det, men det gør de ikke ;)





Tyk sprød skorpe og saftigt let knasende indre.

Velbekomme.

fredag den 19. november 2010

Verdens bedste mor


Jeg er så heldig at jeg stadig har min mor.
 Det er jo ikke nogen selvfølge, hun bliver trods alt 80 næste gang, men hun er heldigvis frisk og rørig. Vi bor blot et stenkast fra hinanden, så vi ses dagligt, ikke i timer, men i små glimt. Der er jo selvfølgelig ikke kun fordele ved at bo på denne måde, men sådan er det. Vi tager gerne de små ulemper. 
Vi har gennem årene fået så meget og gør det stadig.

Nå, men egentlig skriver jeg fordi mor nu igen ramte plet.
Jeg havde på et tidspunkt set nogle tulipaner jeg rigtig gerne ville have.
Kom dog aldrig afsted efter dem.
Vi bor på landet, så der er ca. 20 km til en by hvor man kan finde alt:) - også Tante Grøn, så efter endt arbejde , ja så blev bare ikke lige.

Så her forleden, kom min dejlige mor med 2 poser tulipanløg  til mig.
Det var dem :)
Nu er de puttet i jorden i en stor krukke, placeret så jeg kan holde øje med dem inde fra mit ynglingsrum - udestuen.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...